tosiderafensag

kvalme
giv mig kontrol
tak!
og lad mig så gøre hvad jeg vil
og se hvor jeg kan hoppe
og fremtrylle mirakler
og gøre dig misundelig
og mig selv lykkelig
og bundulykkelig
på samme tid..

mh. what to choose.

...

Hej
hej
Er der noget galt? du ser lidt..
nej.
Jamen.. græder du ikke?
nej, jeg græder ikke.
Hvad er så..
det er ikke tårer.
Okay... for mig ligner det ellers bare
nej.
Okay, så må du undskylde at jeg..
jeg har altid fået at vide jeg ikke måtte græde
Hvorfor ikke det? jeg skulle da mene at det at slippe tøjlerne skulle være noget så sundt
jamen det må jeg ikke.
Hvorfor ikke, hvis jeg må have lov at spørge?
fordi.. det må jeg bare ikke.
Mh.. det synes jeg er en dum regel.
...
Hvad laver du egentlig her?
græder..
Jamen sagde du ikke lige at...
det er lige meget.
Ej, come on. Ærligtalt - hvad laver du så?
jeg venter bare..
På hvad?
jeg venter bare.. du ved, venter. her på bænken.
Jamen, når man sådan venter, så plejer man at vente på noget?
jeg er bare en slags pauseklovn..
Åh, nå sådan.
ja... 2. prioritet.
Op med hovedet, der er mange andre mennesker i den her verden.
ja. men jeg venter.. her på bænken.
Håb er der vel egentlig også nok af.. nå, jeg vil smutte
ja, og jeg venter bare.. og det vil jeg blive ved med...
Jamen øh.. god vente tid så
tak.. det skal nok vende en dag. tror jeg.. håber jeg.

grammy

jeg har
det er
som har været
og vil blive
kan ske
og kunne have været sket
skulle og skullet
have kunnet og ikke villet
men gjort
ha

skrivskrivvikrsvirks

jeg vil bare skrive
skriveskriveskrive
ord og tanker
kastet ned på papir
der giver mere
end meget
og mere
mening
lad mig skrive
lad mig flyve igennem hverdagen
lad mig have det godt
og lad det rede mig
lad det få mig væk
væk fra alt lortet
fra ubetydeligheden og frygten
lad ordene
billederne
dannelserne
og tankerne
få mig væk fra det hele
bare fra en stund
så
lad mig være mig
og mest af alt
lad mig skrive
lad mig leve af min drøm
min drøm
som aldrig kan blive taget fra mig

migræne

Lad nu være
Snigende og altædende på din vej
Lad mig nu bare være
Du trykker, maser og tager plads
Ødelægger og kreerer smerten
Smerten over øjet, i hovedet
Av
Gå væk.. migræne.

hvorheldigkanmanvære

And I want to wake up with the rain
Falling on a tin roof
While I'm safe there in your arms
So all I ask is for you
To come away with me in the night
Come away with me

Nøj hvor du bare betyder himmel,
måne og stjerner for mig
<3

dansdansdans

musikken fylder min hjerne
udfylder de tomme huller
hullerne der ellers gjorde så ondt
og lysten
lysten til at danse bobler
svimler rundt og vrimler
hvilken følelse
hvilken fantastisk hyperhed
lad mig danse
lad mig være mig
og lad mig få energien
kicket

blinkblink

"Se mig, jeg er bedre end dig".
"Hør mig, jeg er bedre end dig".
"Vær som mig, jeg er bedre end dig".

.. og en kreereret brækstråle står pludselig ud af halsen.
føj for den lede.

SURT OPSTØD!

For en gang skyld vil jeg lave et indlæg, der siger noget lige på - og ikke et, der skal analyserer, vendes og drejes.
(Jeg er nemlig ret hidsig lige nu)
Okay, here it goes;

HVAD fuck sker der med de fucking grimme uglehalskæder, folk reklamerer med over ALT på bloggene, her i blog-land.
Okay - så grim er den måske heller ikke, men det, der gør den grim (i mit hoved!) er at se, hvordan det skyder op som paddehatte, med folk, der gør det samme, det samme, det samme o g d e t samme.
Hvad er det, der sker?
For hver blog jeg sniger mig ind på, står der; "ORWW! SE - hvad j e g lige har købt. Den er så unik - og hvor er det bare et kup".
Så tag jer dog sammen, og indse at I har set ligeså mange andre her inde, der har skrevet det samme som jer.
Ja - undskyld, men sådan noget - dét er simpelthen til at brække sig over.
Og lige således er det til at brække sig over, hvordan folk konstant skal fortælle, hvor mange støvler de har, hvor mange jakker, (JEG KUNNE BLIVE VED) - og nå ja, så er det jo også brand nødvendigt, hvilket mærke de er fra, hvad de har kostet - og nå ja, lige så vigtigt er det også at kaste ud med deres inderste følelser som er så dybe såsom; at de mangler altså også bare de der par støvler, dem og - de de dersens!
ÅH!
Der er sgu da forhelvede børn i Afrika der ligger og dør på stribe, imens I sidder og er grådige overmennesker, og fylder jer med klamme tanker som I tror er rigtige, men inderst inde godt ved er noget så grimt som en stor og kæmpe fed illusion!
Ja - jeg er har vist fået et surt opstød.
Og ja, jeg vil gerne indrømme at jeg har siddet og gloet jeres blogge, og fundet tøjet meget fint og interessant.
Og ja, det er på en måde ret dobbeltmoralsk.
Men forskellen på os er vel nok bare, at jeg synes det er for latterligt og langt ude, at være så egocentreret og være så grådig et menneske.
Men hvad - måske lever jeg bare i en anden tidsalder - og måske forstår jeg jer bare slet ikke?
And what the hell.
Min mening er min mening, og jeres måde at gøre jeres ting på, - er jo jeres måde at gøre det på.
Jeg synes bare det er utroligt... og grimt, rigtig grimt, når man stiller det op ved siden af de lande, der ikke engang har råd til at købe nyt tøj hvert andet år.
Og så jer, der er så grådige, at I bare må have en trøje, nye sko, ny jakke eller hvad ved jeg - når der er gået mindre en få dage.
Hvordan er verden blevet sådan?
Så materialistisk at det gør ondt.
Hvor blev alle de andre goder af? Eller... hvor blev de af, der fandt de andre goder - som vigtige?

Suk.. Ja - meget stort og surt opstød. Jeg ved det.
Men sådan er jeg nu engang.

glædepåminvej

hvilket skønt menneske

.. du ved da godt vi alle vinder i lotte, hver morgen, når vi vågner - ikke?

smukkere bliver det ikke
fandtes der dog bare flere af sådanne humane racer

weird

en underlighed uden lige
en underlighed og uforståeligehed
men en lettelse
af endnu en letning
men hvordan?
og hvorledes?
.. kunne jeg have overset
og så det?
livet er livet
og livet er nu engang som livet nu er
ja

ord

ord er ikke bare ord
men ord er dejlige
de er skabende og revolutionerende
ord er udefinerbare
de er et stykke legetøj
der intet koster
hvilken skøn ting
hvilken ikke materialistisk ting
hvilken luksus

hallo?! såstopdog

lortefuckingpisogfuckihelvede
OG JEG KUNNE BLIVE VED
ÅH!
h v o r f o r må jeg ikke have det godt i længere tid
forhelvede og had på det
og den
der bestemmer det
skrid ud af mit liv
og lad mig så leve mit liv
lad mig føle glæden og lykken
ved de folk der er omkring mig
hvorfor skal det tages fra mig?
lige da jeg var begyndt at få det så godt igen
hvem? og hvorfor?
er det der gør det.. og hvorfor er det, det sker
vil du ikke nok lade være?
jeg havde det lige så godt.
:(

2009hop2010

Et nyt år er begyndt
et gammelt er tilbagelagt
ligesom de sidste
mange, og ret mange
efterhånden år
Nytår er spændende
det er nyt og det er.. mystisk
Lad mig blive ved med at svæve
svæve der ud af - føle og mærke
og lad mig blive ældre
og klogere
på mig
og dig
på mennesket
og dets natur
lad mig blive mere intens
og lad mit sind blive inspireret
og svulmende - dansende
i ord, tanker, sætninger
og sociale enheder
tak gamle år
for dejlige stunder
for udefinerbare stunder
og tak gamle år
for stunder der ikke var til at bære
for stunder, der gav ar
stunder, der gav dybe som små mærker
stunder, der har sat en prik og et minde
på min
egen
illustrerede livstegning
.. og hvor bliver den smuk
og individuelt
alt kan gøre os desillusioneret
men kun livsholdningen
indstillingen og synet
bestemmer
din og kun din egen
vej
tak - endnu engang
for år 2009
og tak for et begynde 2010..

KICKSTART!

Oh shit - hvilket kick - hvilket spark.
Hvem sagde whaaaaaaaaaat.
Jeg er da bare helt oppe og køre i dag - hvilken underlighed, hvilken finurlighed og om end ikke også en hvilken som helst uvant ting.
Men HVILKEN følelse.
HVEM GAV MIG SPEED IMORGES?XD
Det er jul, jeg har dejlige mennesker omkring mig, jeg er inspireret til op over begge ører - OG; ! Jeg har det godt.
Kan det egentlig blive ret meget bedre?
Næh - det tror jeg ikke. Men nu er det bare at nyde det, sidde i det, mærke det, føle det, og smage på det.
FØL den fantastiske følelse af at være oppe over skyerne. Dansende, svævende og alligevel på fast grund.
Udefinerbart, MEN alligevel så fyldestgørende.
TAK - hvem der så end GAV mig det dersens underlige opkvikkende og gladeligt pulver.

.. (jeg er bare mig, og jeg er måske.. l i d t oppe og køre)

stikpille

hvorfor gør det ondt
sådan en latterlig
og ubetydelig sætning
og endda en person
der intet betyder
overhovedet
men hvorfor
gør det så ondt?
..
hvilken underlighed
hvilken menneskelighed
hvilken.. uvirkelighed

idag

i dag hviler jeg i mig selv
som den fjer
jeg nu engang er
som et af de mange
fnug
der disse dage er dalet
og har dalet
ned fra himlen

jeggøs

gys igennem kroppen som tusinde nåle stak dig
som lyden af negle der risler ned af tavlen
i nydelse
og salte tårer der triller
danser
og føler sig hjemme
på dine kinder
mærkbare og salte
hvilken sandhed
.. luk den ud.

romrom

det gør mig ked af det
det gør mig trist
det gør mig til et underligt væsen
det gør mig til en mangelvare

.. hvor er du
når jeg har brug for dig
men på den anden side
hvem ville også have tid
tiden til at være der
24/7

jeg håber du har det godt
for det fortjener du

verdensomgivelsergørmigkedafdet

hvem fatter i det hele taget også noget?
..
ingen.
jeg gider ikke være glad og hoppe rundt om et fucking grantræ, når der alligevel intet er at fejre.
når du ikke er her. og heller ikke dig.
det hele kommer til at være facade på facade.
jeg brækker mig fanmer.
"jamen - du får gaver".
JA! og hurra for det - eller noget. ville sgu hellere smide dem tilbage igen og så få dig - levende - tilbage.
men det kan man ikke... åbenbart.

..
og ja, det ved jeg godt at man ikke kan.
men det gør mig bare så ked af det.

lykkevsulykke

især når sneen daler ned
tænker jeg på kærlighed
hvor er du mon min skat
i denne kolde julenat

Dejlig sang

Og dejlig juleferie
Og dejlig julefrokost igår
Og dejlig kæreste

Men alligevel.
Er jeg bange
Bange for at være glad
Og have det godt
For så
.. bliver jeg straffet
Er jeg bange for.

fjerfjerfjeeerrr

And she was always like a feather
never knew if she was falling or flying

.. hvilken følelse.

balmaske

åh hvilken falskhed
hvilken facadebelagt uvirkelighed
hvor er det grimt
så få dog den maske af

forhelvede

hvorfor gør du det mod dig selv?
hvorfor skal du sidde og påføre dig den smerte
ja
når du alligevel får lyst til at brække dig
rive indvoldene ud
og fortrænge
men det er jo rigtigt
men ad
ikke til at forholde sig til
overhovedet

kontro

at være kontroversiel
skønt ord

takkat

så tror man det
og så er det alligevel noget andet
det var da utroligt
hvem kan man have tillid til længere
overhovedet?

hvadsagdedu?

"Jeg sidder bare ude i farvene".
"Hvad vil du sige med det"?
"Ja. Det gør du jo ikke".
"Hvem siger jeg vil sidde i farverne"?
"Det vil alle normale mennesker da".
"Nå".
"Men du er jo heller ikke normal".
"Næh".
"Du er jo så kedelig og.. underlig".
"Kryptisk".
"Ja. Whatever. Kryp-te-tisk".
"Mh. Det kan vi godt sige".
"Ja. Jeg ved ikke om du hørte det - men det sagde jeg faktisk".
"Jeg er bare et menneske".
"Ha-ha. Det er vi alle da".
"Ja - med eller uden tilbehør".
"Tilbehør? Hvad fanden er der galt med dig? Vi er jo ikke en omgang julebuffeter".
"Nej. Det er det jeg siger - vi er mennesker".
"Med tilbehør? Hold kæft mand. Helle for remouladen".
"Tja.. ".
"Eller måske skulle jeg også tage laksen? Den farve plejer at stå godt til min hud".
"Jeg holder mig til mig".
"Jeg er ked af at sige det, men du er og bliver altså virkelig sær. Og underlig".
"Det er vel en fin ting at blive stemplet som".
"Øh? Hvilken tidsalder kommer du lige fra"?
"Jeg siger jo til dig.. vi er alle mennesker. Og jeg er bare mig".
"Jamen hvem fanden skulle du ellers være? Og hvem skulle jeg ellers være? Kirstine"?
"Nej. Men måske prøvede du på det".
"Hold kæft mand. Åh gud, gad vide hvordan man kan tage så meget skade? Det var da det mest underlige jeg længe har hørt".
"Det er egentlig også ret underligt. Synes jeg".
"Så det du siger er altså, at du er perfekt og vi andre er ikke os, men andre"?
"Nej. Det var ikke det jeg sagde... ".
"Hvad fanden er det så du prøver at spille så smart med? ÅH! At jeg gider tage den her diskussion med dig".
"Det var der ingen der sagde du skulle. Jeg sagde bare, at...".
"At du er dig - og så sagde jeg, at jeg da bare er mig - men så begyndte du at snakke om tilbehør - og så var det jeg tænkte - hvad fanden har det med mig og dig at gøre"?
"Abstraktion".
"Oh My God. Så tal dog dansk? Helt ærligt. Du spiller så smart og himler op med dine udenlandske ord hele tiden".
"At abstrahere er altså dansk, og..".
"Åh, så drop det dog. Hvordan - sig mig lige - kom vi så langt ud? Se! Nu regner det også"!
"Du sagde noget med nogle farver".
"Ja - jeg prøvede på at tale med dig på et niveau, jeg troede ville passe til dig. Men hey; se hvad vi fik ud af det? Ikke og en skid. Det er rigtig nok hvad de andre siger, der er noget sært ved dig".
"Ja. Det er der vel".
"Din måde at være på, at sige de der ting på, bare den der måde, du... ".
"Min attitude"?
"ÅH! Glem det. Du er så forfærdelig ikke-menneske-agtig, at du intet fatter når jeg taler til dig".
"Det er bare i orden. Vi kan jo ikke alle være menneskelige på samme plan".
"Se? Og du bliver ved. Ikke for noget, men jeg forstår altså godt du ikke rigtig har nogle venner".
"Hvem siger jeg ikke har det"?
"Det gør alle sgu da. Har du lukket dine ører eller hvad? Og hvad mine dine øjne - trænger du til briller"?
"Næh. Egentlig ikke, jeg har det fint med at være i det jeg er i".
"Åh. Jeg gider ikke mere. Du er så sær. Vi ses"!
"... og du er åbenbart bare et menneske. Med tilbehør op over begge ører. Men sådanne individer skal der jo også være plads til".

Åh, hvilken vidunderlig regn. Og hvilke forskelligeheder.

..

hvadsåhvis

Barndommes uskyldighed sætter spor i den voksne sandfærdighed.
Hvem siger du er færdig?
Slut? Og prut?
Og i hvert fald slet ikke finale.
Hvem siger at du er færdig - blot fordi du er nået det opskrevne reglements standpunkt.
Hvad nu hvis du havde godt af - ja, 7½ minut mere?
"Jeg tager det altså ud nu. Okay? Det står.. ja, 12 sekunder tilbage.
Hvad siger du? Nej - nej, men der stod jo på pakken, at... ".
Og hvad så hvis der stod 40 minutter + 30½ sekunder?
"Det er godt nok.. puh, al den varme.. ja, lidt blødt i kanterne. Tror du.. "?
Du er for dum.
".. nej, altså brunligt vil jeg sige".
Og hvad så hvis de sagde du var færdig. Og klar.
Og hvad så hvis de aldrig sagde du havde brug for en pause.
Og hvad så hvis de ikke så dine øjne.
Og hvad så hvis de anså tiden som en kilde til alting.
Og hvad så hvis de virkelig blot levede på deres intuitioner.
Åh. De forbandede intuitioner.
"Vil du smage? ... nej, jeg tror der er ost i køleskabet".
Og hvem sagde de havde lov?
Og hvem sagde de måtte?
Og hvem sagde egentlig at du ville?
"Hvadsigerdu? ... - nej, åh gud.. det smager lidt anderledes end det plejer, men ellers så.. jasåerdet.. godt nok".
Og hvad så hvis det var deres forholdsregler?
Og hvad så hvis de aldrig forklarede dig hvorfor de handlede som de gjorde.
Og hvad så hvis du ikke var som forventet - og som forudset?
Og hvad så hvis du ikke var som de andre - håndterlig og medgørlige?
Og hvad så ... ?
"... tja, - nej hvad siger du? Altså, kunne du ikke kommer her ned, det er træls.. åh! Jeg siger det er træls at stå her nede og råbe, når... åh, nej - men jeg kan godt finde osten frem".
Ja.. og hvad så, hvis alt skulle dækkes ind. Pakkes om og om rokeres.
Og hvad så hvis de aldrig lærte dig hvad det ville sige.
Og hvad så hvis de passede deres liv. Og du passede dit.
Og hvad så hvis du altid var som en flue på væggen.
Og hvad så hvis du aldrig var en del af det.
Men i stedet... en knækket brik, der ikke hørte til.
"Mmh.. jeg ved sgu ikke.. det er en smule tørt? Ja, ikke? Prøv og se kanterne - og skorben. Nej, ja... det er alligevel også synd - det kostede jo penge at lave. Og bage. Tja.. Jo, vi kan i hvert fald bare lige ligge det til side. Så ser vi tiden an.. ".
Og hvad så hvis du aldrig blev taget hånd om igen?
Og hvad så hvis de troede at deres ord gjorde godt.
Og hvad så hvis de troede at deres materialistisk goder gjorde godt.
Og hvad så hvis du sad med en menneskekrop der hungrede efter alt andet end det?
Ja - så var det sgu bare ærgerligt du.

For.. hvad nu hvis du var dem, og de var dig?

intethed

Hun var jo kun 7 år.
"Og hvad så"?
Altså, hun var jo kun 7 år, ikke.
"Ja. Og"?
Jeg mener.. 7 år, du ved fra man er 1 år, så tæller man 1,2,3..
"Jeg ved det. 7 år, 4+3".
Jeg kan ikke.. eller, jeg bryder mig ikke så meget om -
"Nå, men vi ses".

- tomhed -

.. om dig. Men ved du det? Jeg tror jeg er bange for dig.
Og. Hun var altså kun 7.
År.

letteste

Lad mig nu blot være den fjer som jeg gerne vil være..
åh så let og så ubetydelig
lad mig nu være det lille fnug
lille, ganske simpel og lige til
.. men allermest - let.

.

det er altid dejligt at blive trådt på når man ligger ned
altid dejligt at blive skubbet til når man i forvejen ihærdigt prøver at balancere
du ødelægger så meget for mig
og har allerede ødelagt så meget
når man virkelig prøver
at gøre alt..
så er der alligevel intet der er godt nok
tak, mor - tak fordi du har givet mig alle disse dejlige ar
åh jamen ja, dem skal man jo også leve med
men en tak, den skal du alligevel have
du har aldrig været voksen nok til at tage ansvaret
det er der ingen af jer der har
men tak alligevel.
nu har jeg da lært hvordan det ikke skal være
...

åh, den kontrol

hov, så kom det igen
misundelse over de andre der kan og vil og tør og må
jeg må også gerne
ja jeg må
det er der i hvert fald en der siger - inden i
bare lidt

matematrist

Og så var det at matematik kunne løbe sin vej i en vis fart -
JA TAK!

hvilkenrigtighed

Life is just what happens to you,
While your busy making other plans

.. and you're so right, John Lennon.
Dumme mennesker.

9. jul

.. imorgen har du fødselsdag.

appetit-ski

søde, rare, - ja dig
hvor bliver du af?
hvad laver du?
hvorfor gør du det mod mig?
og min krop..
hvornår kommer du igen?
og hvor er du rejst hen?
jeg mangler dig.
tænk?
noget, man har ønsket i så mange år
så lang tid - så mange måneder og uger
timer minutter og sekunder
af sit liv
at skulle forsvinde,
nu virkelig e r forsvundet på mystisk vis
uden at nogen form for handling er udøvet?
tænk at have udøvet, prøvet og hoppet helt til månen for at få det til at ske
- og så gør man intet - slipper tøjlerne og lader stå til
og så sker det
alligevel
.. men du hærger mig
og jeg vil ikke se sådan her ud
og selv når du ikke er her - er jeg utilfreds
du ødelægger min krop
så hey; du rare appetit.. hvor er du?
og ikke mindst; - hvornår kommer du igen?
.. på den rigtige måde.

letsomenleg

Let som fjer
Flyver jeg lettest
Igennem tilværelsen
Som et lille fnug
Et sødt komma
Der danser forbi
Smilende
Legende
Og observerende

athåbeogtro

In the arms of an Angel fly away from here
From this dark, cold hotel room
You're in the arms of an Angel; may you find some comfort her

.. jeg ved du har det godt

vejviser

som en lysende stjerne
som en uvirkelig tanke
du viser mig vej
i en svær tid
du er min klippe
mit holdepunkt
hvilken tak..

mormor

Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne flyve
Så ville jeg flyve, ja jeg ville
Op til dig - bare for en kort stund
Og så snakke - fortælle og nyde synet af dig
Og din stadige eksistens.
Jeg savner dig, mormor
Men du ved godt jeg tænker på dig - ikke?
Jeg håber du har det godt..

1. jul

Elsker er et stort ord
Og i dag er det den 1. december

Bla bla bla

Uforståelighed overfor tomhjernede individer
Måske hårdtnedslående og brutalt
Men hvor kan det virke langt ude..
Et menneske er et menneske
Og I bliver ikke bedre af at råbe højst
Hvil i dig selv
Forstå dog at verden ikke behøver at vide alt
Om dig
For anerkendelse
Anerkend dig selv først
Før du begynder på alt det andet
Pis

anerkendelsens skygger

Åh, og så lad mig dog komme væk
Væk fra jeres latterlige anerkendelses lege
Væk fra hoveder og øjne der lyser af egoisme
Hvilket syn
Og hvor er jeg lykkelig
Og heldig
Med virkelig personer
Der findes

.

Livet er dejligt..

Tak

Hvilken dejlige lettelse
Hvilken dejlig åbenbaring
Om noget
Som inderst inde godt viden om
Et lykkeligt sug
En fantastisk følelse
Af glæde
Åh,
Den savnede glæde
Tak til alle jer
I mennesker
Omkring mig
Jeg er
Heldig
Med
Jer

lev

Jeg synes bare jeg prøver
Men det synes ikke at virke
Godt nok
Sikke en rutsjebanetur
Og sikke en ulyst
Og sikke en træls følelse
Giv mig lyst igen
Giv mig smil og grin
Giv mig ægte virkelighed
Giv mig det hele tilbage igen
Hvordan kan det lade sig gøre
At gøre således
At glemme
At fortrænge noget
Så godt
Og så ubeskriveligt fantastisk
Hvordan kan noget
Og alt
Blive overskygget
Gemt væk
Og holdt over
Af en så dum og lille
Bitte ting
Bare lad det strømme lidt
Lad det lege en leg
Hvis det er det det vil
Men det skal smutte igen
Meget snart
Ikke?
Så jeg
Kan være mig
Og have lov til at være mig
Og have ret til at smile
Grine
Og være glad
For jeg
Ja, jeg
Jeg elsker livet

forklareskandetikke

Hvorfor en sådan tomhed?
Hvorfor så tomt?
Når der fyldt
Med mennesker
Hvorfor en sådan lyst
Til ikke at lave noget
Til ikke at fungere
Hvorfor en sådan angst
For angsten
..
Hvorfor en sådan følelse
Når der sidder en lille
Men meget lille
Spirre inden i
Og kigger
Hopper
Danser og
Prøver
Prøver alt
For at blive set
For opmærksomheden og sine inputs
Men den får ikke lov
Den bliver overskygget..
Af en tomhed
Der intet siger
Andet end
Av

inspiration

Jeg skrev
Og jeg skrev
For jeg
Var inspireret
Og tak fordi du
Du lod mig være det
Inspireret

tre digte;skrevet i NG-time

Skrevet i en naturgeografi-time... som man dog keder sig;

Vil livet
vil leve
mærke livet
og mærke det tæt
og dettes gøres noget så kraftigt for tiden
det skal komme til at være på normal blus igen...
det er helt sikkert

smil,
mærk lettelsen,
mærk lettelsen i dit bryst,
se for dig hvordan dine bekymringer
hvordan de flyder væk,
hvordan det trykkende og det uvirkelige forsvinder
ned ad floden på individuelle flåder...
mærk hvordan de mærker livets sug,
i maven,
hvordan du smiler o griner
Mærk hvordan det hele virker lige til og roligt
Igen..

Som en lille blomst
der ikke tør springe ud i frygt for frygten
det skal nok komme en dag,
hvor angsten flytter sig fra kroppen igen
og der igen kan åndes med lettelsen
og livsgnist

Rolighedsvej

Utroligt så bange som menneske man kan blive
Ja det er utroligt
Men det er en del af det at være menneske
Det er en del af det at leve
Og sådan er det bare
Og sådan må man lade det være
Og lade det ske
Det handler ikke om kontrol
Altid
Og det må vi
Mennesker
Prøve at acceptere
Ja vi må så
Prøve at lade tingene flyde
Lade dem danse for øjnene af os
Uden nogen form for kontrol
Uden nogen form for kontrol af det hele
Blot lade tingene ske
Som de nu vil ske
Og en ting er helt sikkert
Alting skal nok gå
Bare rolig

åh ha..

Som man da kan køre sig selv op
Og som man da gang på gang kan føle sig magtesløs
Ubehageligt
Ubeskriveligt
Uvirkeligt
...

Takforhjælp

At køre sig selv helt der ude hvor man ikke længere kan bunde
Er ret så dumt
Godt der findes mennesker
Der kan redde én ind
Folk der har lært at svømme når bølgerne er højst
For det har jeg ikke
I hvert fald ikke når det kommer
Til mig selv

Tak Jeanette

Bla bla bla

Så langt ude at jeg ikke længere gider at sige noget til det
I kan sejle jeres egen sø
Jeg ved hvem der står mig nær
Og jeg ved hvem der ikke gør
Og det kommer I aldrig til
Og som sagt før
Man kan ikke være heldig hver gang
Sejl i jeres egen sø
Ja, gør det
Indtil jeres beskidte vand er brugt op
Og der ikke længere er nok træ at fælde
Ja, til at fælde til jeres klamme både
At holde sig oppe på den måde
Ved hjælp af andre
Som i blot trækker ned ved jeres handlinger
Det er ikke for altid
Men blot midlertideligt
I synker en dag
Og sig ikke I ikke var advaret

Uophørelighed

Lettelsen
Lettelsen ved dine øjnes kontakt
Lettelsen ved en så manglende berøring
Lettelsen ved at se dig i live
Se dig levende og tilstedeværende
Lettelsen ved at du er min og at du bliver passet på
Lettelsen ved at vide hvor meget og hvor vigtig
Du er
Og lettelsen ved at du er til
Og at vi var til stede
Lettelsen ved følelsen af at en følelse kan blive så stor
Og så troende
Og så fyldestgørende og virkelig
Og lettelsen ved at du er dig
At I er jer
Og at jeg er mig
Tak verden

Menneskelig kontakt

Livet har sine betingelser
Det har sine sider
Sine uophørlige mareridt
Men det har også sine heldigheder
Sine åbenbaringer
Sine lysninger
Og sine slag
Der siger
Se dig omkring
Lyt og lev
Og opdag
Hvor mange
Hvor rigtig mange der er omkring dig
Hvor ægte de er nogle af dem
Og hvor heldig du er
Og hvor heldig jeg var
At I var til stede
At det rigtige skete
Da det forkerte var sket
Tak

Mareridt

Hvordan bilerne skar
Hvordan de så på en
I mørket
Hvordan lysene skar igennem
På en ødelæggende og intetsigende
Måde
Hvordan hjertet pumpet
Pulsen dansede der ud af
Hvordan tanker spekulationer og udråb hvirvlede rundt
Hvordan det gjorde så ubeskriveligt ondt
Hvordan hele kroppen
Fra tå til sidste hårstrå
Skreg på hjælp
Hjælp til at forstå
Til svar
Hvordan en følelse af magtesløshed
Ødelæggende og kreerende
Indtagende og trykkende
Kom snigende
Og lygterne lysene og strålerne
Blev ved
Ville intet sige
Og stilheden trak tænder ud
Med rod og blod sprøjtende
Men så kom beskeden
Opvågningen
En lettelse over alle bjerge
En udånding der sagde tak Gud
Og så kom det andet
De andre spekulationer
Sådan er vi jo
Os mennesker..
Og hvor kan
og hvor er
Livet dog skrøbeligt

jegelskerdig

Hvor kan livet dog bare være skrøbeligt nogle gange
Gudske tak og lov for der ikke skete mere
Magtesløshed er den værste følelse
Hvor gør det dog ondt
...

Ondt

Minder
Små billeder
Stykker og splinter
Sætter sig sammen
Danner
Kreerer
Opstår
Og det gør ondt
Vil ikke mindes
Vil ikke tænke
på
det
Det er intet
Og det
Ved jeg godt

Godmorgen

Godmorgen, siger man
Godmorgen, og lader håret dryppe
Dryp dryp dryp
Alt lys skærer
Alt mad smager rædselslagende
Maven vender sig af søvnmangel
Øjnene hænger
Men fuglene
De pip-pip'er
For uden for er der en ny dag
En frisk ny dag
Med nye oplevelser
Nye input
Der kan blive til output
Hvis man er heldig
Observer menneske
Lev
Og mærk du danser igennem livet

Lyt

Så lad mig dog leve
Så lad mig dog styre uden om alle dine planlagte planer
Så lad mig dog leve mit eget liv
Med mine kære
Og nære
Så lad mig dog være
Og behold
Dig eget liv
For dig
Selv
Tak

..

Blændende lys er ikke nødvendigvis lig positivitet.

Atfilosofereovernoget

If the fish swam out of the ocean
and grew legs and they started walking

Black and gold - Sam Sparro
Spændende, og om end ikke interessant tanke.
Lad os alle filosofere lidt over det og lad os så se om vi bliver klogere.
Tanker er spændende, og når sådanne tekster bliver kastet i hovedet på os mennesker, så er vi nogle, der tænker videre og ikke blot skråler med og glemmer efter ti sekunder.
Det er da en sjov tanke?
Noget spontanitet har aldrig skadet.. og hvor kunne det være sjovt.
Endnu en ting mennesket kunne tage afstand til, blot fordi det ville være anderledes og uforståeligt.
Hvilket rungende suk.

ingentitel

Når øjne spiser
Når de direkte æder
Når de sluger og opsuger
Når de tager alt med sig
Når de lader input
Blive til output
Når de lader ubetydelige ting til at blive
Vigtige
Kaldet inspiration
Når de lader det komme ind
I sindet
Lader det blande, mikse og rotere
For til sidst
At komme ud
Som en fantastisk fortolkning
Som en sprudlende glæde
... hvad musik dog kan gøre ved humøret.

Detsmukkeerikkealtidnemt

Når regn bliver en smuk del af helheden
Når helheden bliver en smuk del af regnen
Når alt bliver vasket rent
Når alt bliver fint og friskt
Når menneskene blander sig med det der prøver
Prøvende at skille dem ad
Gøre dem rene
Fremhæve det smukke
Lykkes det?
Overhovedet?
Nogensinde?
Næh
Og hvorfor skulle det
Det
Lad os leve i rodet
I det urene
Lad os leve og lad os finde
Individuelt og som individ alene
Vores renhed
Vores metafor for
Regn

endnu en tak

At glide sammen
Smelte sammen som i en intethed
Kun os to
dig og mig
Omgivelserne der langsomt sejler væk i en omtåget masse
Lydene forsvinder
Og det er kun dig
Dine øjne
Dit smil
og din krop jeg kan se
Hvordan blodet pumper
Hvordan det cirkulerer rundt i blodbanerne
Hvordan du konstant, hvert minut får konstateret at du lever
Ved hver berøring
Hver bølgende følelse
Som en udefinerbar størrelse der blot vokser
Og vokser
En sådan følelse
En sådan tilstedeværelse er guld værd
En tanke der siger dig at du lever
Og at du lever fordi du bliver holdt oppe
Af kærligheden
At personen og ikke kun det bånd der var i starten
Men nu et større
Og tykkere
Og om end ikke kraftigere
Bånd
Der holder jer sammen
Holder dig oppe
Holder os oppe
Binder os sammen
Dig og mig
Det er fantastisk
Uvirkeligt og så inspirerende
At være så heldig
At have taget en stor beslutning
En virkeliggørelse
En sandhed
En virkelighed og en svimlende følelse
Som en rutsjebane der aldrig
Aldrig holder op
Du er min røde tråd i mit liv
Du gør at jeg hænger sammen
At jeg har lyst til at leve
Og tak
Tak fordi du findes

kærlighed

At være forelsket til op over begge ører
At kunne mærke glæden over alt
At kunne mærke overskuddet
En fantastisk følelse der
Invaderer
Formaterer
Og opdaterer
Det er skønt
Og hvor er jeg glad
For dig
Intet menneske betyder mere for
mig
End
dig

...

Hvad musik ikke kan gøre ved en..

Fyld

Bare duften, omgivelserne, bare minder der sidder i alt.
Det gør ondt og skaber uro.
Følelsen. Og tanken.
Af at du ikke er der mere, men at vi alligevel går rundt i noget, du har været i, levet og åndet i. Grint og grædt i. Været lykkelig og mindre lykkelig i.
Det gør ondt at tænke på.
Men jeg burde måske i stedet bare tænke; alle de dejlige stunder vi havde, alle de fantastiske øjeblikke og alle de ord vi har udvekslet.
Det gør bare ondt alligevel. Det stikker som en i helvede, ødelægger og kaster.
Hvorfor skulle du også tages væk. Hvorfor er det overhovedet rimeligt? Hvordan kan det nogensinde blive rimeligt?
Jeg forstår det ikke.
Og det er stadig ikke gået op for mig. At du er væk.
Bare tanken om at gå ind af jeres runde dør, tage fat om håndtaget og træde ind over dørmåtten. Tanken om den gamle og nære stemme der plejede at strømme ned oppe fra loftet, fordi du var igang med et af dine mange projekter.
Bare tanken om, at den aldrig nogensinde kommer til at ramme mig igen. I stedet er det kulden der rammer mig lige i hovedet og fortæller mig, at du ikke længere er her, og det eneste, der er tilbage, er duften. Og følelserne.
Håndtagene, dørene og stolene. Alt minder mig om dig, alt siger mig et eller andet - det hele emmer af dig, fortæller mig, at du er her. Billederne.
Og så alligevel ikke..
Det er det, der rører mig mest, det er det, der skærer mest i mig, og det er det, der fortæller mig hårdest og mest brutalt, at du aldrig vil komme igen.
Men vi havde det godt dengang, det havde vi.
Og som du sagde til mig... "du har dit eget liv du skal leve videre nu".
Og det ved jeg godt. Og man kan ikke få alt, hvad man ønsker sig, men mit højeste ønske er, at komme ind af den så vante dør i de så vante omgivelser, at komme ind der, hvor man føler sig hjemme, hvor man følte sig hjemme, og så høre din stemme kalde på mig, og høre og se dig, se hvor glad du ville være for at se mig, og se hvor glædeligt du ville spørge til mit liv.
Og jeg ville falde i armene på dig, selvom vi aldrig har gjort det før. Jeg ville lade mine tårer få frit løb og sige at det har været alt for længe siden. Jeg vil sige at jeg har så meget at fortælle, og så meget, jeg gerne vil have du skal se og vide.
Jeg vil fortælle dig, at du aldrig nogensinde må blive væk fra mig igen..
Men det kan jeg ikke.
Aldrig nogensinde...

underlighed

Som et lille fnug, der daler lige så fint og let ned fra himlen en kold vinterdag. Så smukt alting ser ud, så ubeskriveligt og så alligevel tilstedeværende. Så uhåndgribeligt og så alligevel så lige til. Alt er hvidt, kridhvidt og minder mest af alt af intetheden. Men intetheden er smuk, den er lige til og så alligevel så kryptisk som noget overhovedet kan være. Det skærer i maven, men det er en dejlig følelse. En følelse af sne, der leger over hende. En følelse af bunker af hvidt pulver, der overmaner hende og tager hende med sig. En følelse af intetheden, der endnu engang har fat i hende. Det varmer, selvom det er noget så koldt. Det varmer inden i, at nogen forstår. At nogen gider.
Langsomt lader hun hovedet falde, lader sneen præge hendes nakke, og lader den blande sig med det store mørke hår. I dag er det den første vinterdag, den første dag i to år, det har sneet. Og med det kommer tankerne, minderne og følelserne, der har været væk.
Længe.
Det er dejligt, kulden. Kulden op over ørene, inde i ørene og over næsen. Det er dejligt at mærke, hvordan den, det hvide, de små fnug der danner større, smelter over hende. Bliver til vand, der triller lige så fint ned af kinderne på hende. Og blander sig med det salte der også danser ud fra øverst oppe.
De små hår rejser sig, de vil gerne bestemme, sige noget og have noget at skulle have sagt. Have indflydelse.
Men de får ikke lov.. det er intetheden, der har taget over.
Og det varmer.
Helt oppe. Højt over, hvor fuglene flyver, hvor skyerne danner og hvor fnugene bliver til.. helt der oppe fra kan man se en lille plet.
Og et lille smil, falme i omgivelserne...

Smerte

Som en borende kniv
Som uforståelighedens sande jeg
Som magtesløshed i højeste grad
Som virkeliggørelse
Som tilstedeværelse der gør ondt
Slip det fri
Lad det løbe
Åh

Gå nu væk