Skrevet i en naturgeografi-time... som man dog keder sig;
Vil livet
vil leve
mærke livet
og mærke det tæt
og dettes gøres noget så kraftigt for tiden
det skal komme til at være på normal blus igen...
det er helt sikkert
smil,
mærk lettelsen,
mærk lettelsen i dit bryst,
se for dig hvordan dine bekymringer
hvordan de flyder væk,
hvordan det trykkende og det uvirkelige forsvinder
ned ad floden på individuelle flåder...
mærk hvordan de mærker livets sug,
i maven,
hvordan du smiler o griner
Mærk hvordan det hele virker lige til og roligt
Igen..
Som en lille blomst
der ikke tør springe ud i frygt for frygten
det skal nok komme en dag,
hvor angsten flytter sig fra kroppen igen
og der igen kan åndes med lettelsen
og livsgnist
Ingen kommentarer:
Send en kommentar