20100731

og i dag fandt jeg ud af hvad der er overflade og hvad der er ægte.
jeg er heldig.
og selvom det virker som intet
så er der alligevel sket meget
rigtig meget i den her sommerferie
dine øjenlåg siger blå himmel og jordbærkys.
men himlen siger grå himmel og kys med regn på.
jeg er glad.
og der er jo ingen der siger.. skriv noget meningsløst.
men i stedet; skriv - skriv noget der kan gøre dig berømt, noget folk vil høre på, se på og forestille sig.
skriv noget brillant - noget aldrig set før.
men hvem gider det. eller måske nærmere.. hvem kan det.
jeg skriver for mig selv.

20100729

som når jeg fortryder og bare har lyst til dine arme rundt om mig - igen
og vise taknemmeligheden og ikke afvigelsen. 
du ved godt hvad jeg føler
jeg er bare dum

20100726

og gid jeg var en sommerfugl.
og gid jeg bare kunne flyve væk...


og selv bestemme hvornår jeg ville komme tilbage igen.
mine vinger skulle være lilla med et strejf af dybhavs blå. mine følehorn lange og følsomme. ligesom mit sind.
og min vejrtrækning skulle være lig alverdens hemmeligheder.
og der...
der ville jeg flyve.

20100725

ja.
det hele er lidt underligt.
du må gerne
acceptere
det.
.
og når jeg bilder mig selv ind at du hader mig.
ligesom alle de andre.
hader.
hader er et grimt ord. det ser afskyeligt ud. a og d ved siden af hinanden, i starten et h og så det grimme og klichéagtige -er til sidst.
det er grimt.
og du ved det ikke engang selv.
selvom jeg skriger det i dit hoved op til flere gange..
.. hvor ked af det du gør mig.
det er som om der pludselig er en mur...
og jeg kan ikke bryde den.
og du bygger den blot større og fastere.
imens jeg græder og skriger.
jeg er hysterisk, siger du.
jeg græder hele tiden, siger du.
du siger jeg er deprimerende. det er derfor du ikke gider savne mig.
alt omkring betyder pludselig intet.
alt svinder ind og kun tårerne og den sagte hulken høres, ses og bemærkes.
og du står i døren. kigger på mig og ryster på hovedet.
"du græder hele tiden... det er deprimerende".
... og så lukker du døren.
og i det sekund knækker jeg mere sammen end jeg nogen sinde har gjort før.
og der er slet ikke ord for hvordan jeg har det nu...
hiv nu bare tårerne helt ud. kast dem ned over mine kinder og lad mig brænde ind.
og væk.









AK har god smag i billeder.
og så træder alle lige pludselig igen..
det har de vel også brug for.

20100724

hej sommerregn;
må jeg gerne begære dig - lidt?

20100721

giv mig en kop med din kærlighed og lad mig drikke den - like forever.
ord der ender på hed er... interessante.
kærlighed uvirkelighed sandhed liderlighed umulighed skønhed skrøbelighed evighed 
osv.
lidende fiktion
og snart går solen ned. avisen har ikke mere at byde på men du læser den alligevel fra ende til anden for fjerde gang denne aften. hun sidder der inde. der ovre, på den anden side bag gardinet. det løfter sig nogle gange, og så kommer de frem. øjnene, der siger dig, at der er noget, du må have. de blå tingester der siger mere end blot 'hej nabo'. det er du sikker på, selv da du læser sporten endnu engang med en kvalmende fornemmelse af uvirkelighed svimlende over dig. klokken er snart halv tolv, men hvad rører det dig? du har ferie, du har intet arbejde og du er alene. som for det meste. og egentlig, selvom du har det svært ved at indrømme det, så nyder du det. det ville være som jordbær uden fløde, sommerdage uden sol og dejlige, kølige dage uden regn; hvis det stod anderledes til.
du hoster en enkel gang, rømmer dig for tredje gang og skifter position. nu må hun da også snart kigge igen.bare et hurtigt blik, bare et snus og en fornemmelse. men der går lang tid. og du skal til og igang med den femte session, da ikke kun vinduet forsvinder, men døren går op.
der står hun. lange ben. ikke særlig sommerlige, hvide som var de fyldt med den fineste sne. måske nærmere porcelæn. barmen er fyldig og den vipper da hun i faste skridt går hen mod dig. da hun letter på hagen og lader øjnene kører over dit skød, ved du godt hvad det betyder. du rejser dig, ligger avisen fra dig som var den intet. som betød den intet. den falder til jorden og du stiger til vejrs. 
der tager vel 7 minutter. sådan cirka. ikke fordi du har tid eller vejr til at tælle; men du har altid været god til tiden. tiden og dens fornemmelser.
og da hun lader toppen glide ned over barmen, åbner døren og sender dig øjne du aldrig skal se igen, hopper dit hjerte et slag over.
.. klokken er kvarter i to. du formår at suge en klump løbsk savl tilbage og ligger pludselig mærke til kulden der har sænket sig over dit ellers varme sind. du har sovet.
avisen ligger nede på jorden. kaffen har overtaget den..
varme sommeraftener hvor jeg tænker på dig og på ingenting.
som når jeg spinder mine tanker om et ord der aldrig giver op og til sidst går i udbrud og danner mulige dannelser og forståeligheder. 
åh,
ømhed.

20100720

mangler du noget?

puritanisme (en nøjsom eller aksetisk leveform)
excentrisk (en person der er mærkelig på en måde som næsten virker komisk)
karismatisk (en person der har karisma)
ordspil (det at man bevidst bruger ord der har mere end én betydning)
tillidserklæring (at erklære at man har tillid eller stoler på nogen eller noget)
flegmatisk (et koldblodigt og trægt temperament)
kremlologi (studiet af Sovjetunionens politik)
element (en mindre del af en sammensat helhed)
invaliditet (det at være invalid)
regulere (at tilpasse noget så det følger de givne regler eller behov)
manøvre (en bestemt fremgangsmåde hvor man anvender kneb eller taktik for at opnå noget)
metaforlæsset (fyldt med metaforer)
korrespondere (skrive til og få breve fra nogen regelmæssigt)
eksalteret (overspændt)
konspirere (rotte sig sammen med nogen med henblik på at skade nogen)
trivielt (som ikke afviger fra det forudsigelse, det daglige og det velkendte)
alkymist (en person der beskæftiger sig med alkymi)
frekventere (at komme regelmæssigt et bestemt sted)
nøgternt (med god og rolig, klarhjernet dømmekraft)
at samle en tanke op
artikulere (at udtrykke noget på en klar og tydelig måde)
passioneret (lidenskabelig)
polemisere (føre polemik)
sensibilitet (følsomhed)
paternalistisk (en person der tror han/hun ved bedre end den pågældende og derved giver sig selv lov til at bestemme)
ritus (en handling der har en symbolsk betydning i religiøs eller kultmæssig sammenhæng)
initiere (at optage nogen i en kreds af mennesker + tage initiativ til noget)
kyniker (en person med kyniske meninger og holdninger)
anerkendte følehorn
demoraliserende (at nedbryde nogens moral)
følsomme antenner til fortolkningen af virkeligheden omkring
vitalitet (stor livskraft)
på stilke har jeg mine ord og på snor har jeg mine sætninger - og når jeg blander disse kommer ikke blot et flot ydre med også et flot indre
volapyk med et flot men.
min mave siger at den har en god fornemmelse
mavefornemmelse sig god
for dig.
og da jeg lagde mit hoved på puden og lyden af tungt hår der rammer bløde dun begyndte da prøvede jeg langsomt men i en bestemt toneart at komme til drømmeland - væk fra virkeligheden og ind i realiteternes verden.
"poesi giver nogen gange ikke umiddelbar mening for andreend dem der ved hvordan det er at skrive detderfor elsker jeg det".
- Citat:
AK. smukt.

20100717

og jeg kan kun se halvdelen.. og dit øre lyser. sådan... grønt?
og som når jeg ligger mig blødt på din skuldre fordi den når mit hoved og du blidt stryger din hånd hen over mit hår og i et bestemt og menende tonefald fortæller mig at min mund ligner en lykkelig måge på en sommerdag.

20100713

og du tror alting handler om det idylliske.
men jeg tror du tager fejl...
tavshed.
ødelæggelse.
tavshed er min... fjende.
du har ødelagt mig, hr. Tavshed. 
men det kan du jo godt
lide - siger du
men hvem
ved.
klamt selvmedlidenhed med mug på.
det er grønt.
og det stinker.
du kommer listende... og alligevel kun for at fortælle mig at jeg... er uduelig.
ligesom alle de andre.
alle jer andre.
alt.
og intet.
f o r t j e n t  _  d e t.

*

æf o er te jåd e æn te _ de e te
"du er ikke så fandens uskyldig som du går og tror"
"nej"
"du er ækel"

"ja"
"du er uduelig og kan intet - du kan ikke bruges til en skid"
"nej, det er rigtig"
"du er det grimmeste menneske jeg har set - og jeg ved godt at der er to sider, men du er grim på begge"
"ja"
"hvad skal vi overhovedet med dig"?
"..."
"HVA'"?!
"..."
"NEJ! Se.. i n t e t. Kan du stave til det"?
"..."

"Du er for latterlig... sejl din egen sø. rend mig i røven".


.. det er okay. jeg har jo fortjent det.
hvor længe vil du være væk - og hvor længe vil du lade mig lide?
det er okay.
jeg har sikkert fortjent det.. det har jeg vel altid.
stik den ind. langsomt. vrid den rundt som var det en legesyg killing. tag den ud og åben bøtten. fyld hænderne med det hvide stads, og hæld så. hæld for fanden. kast og riv det ned i  hullet. og se... læg mærke til hvordan det menneskelige ansigt ændrer sig. i alverdens formlige former, afskygninger. og please.. læg mærke til hvordan øjnene klemmes sammen som var de en sammensat citron, og se, se nu hvordan munden åbner sig. se hvordan tungen trækkes hen over tænderne for til sidst at trække sig helt tilbage og tillade.. tillade rædselsskriget. 
se hvordan tårerne render, og læg mærke til hvordan skriget falder sammen som en ballon uden luft, og hør, hør nu hvordan det hulkende lydforhør begynder. og hør... hør hvordan ingen ord, men kun lyde, kommer ud, dannes i luftrummet og skaber forfærdelighed.
se, hør og læg mærke til.. det hele.
du nikker?
det har du skabt. 

er du glad? og stolt?
....
og pludselig virker det hele så falskt og så overfladisk.
og pludselig falder det stykke af filteret der var tilbage. det falder, splintrers i titusinde stykker - helt ligesom dengang.
du må begynde forfra, er der en der hvisker..
du kommer alligevel aldrig til at forstå.
det gør ingen.
mørke skyer, et uforståeligt sind - blå himmel, et åbent sind.
modsætninger mødes og går deres egne veje.
du gør mig ked af det, skubber mig ud til kanten og råber i mit venstre øre at jeg er skrøbelig.
af helvedstil.
så skubber du til mig og siger at mit greb ikke er stærkt nok til at holde mig oppe.
og når jeg siger at jeg ved jeg har været dum og vil gøre det hele godt igen, da skriger du blot at det hele er.. forsent.
og da du giver mig det sidste skub og jeg nu ved at jeg vil trille ud over, da tænker jeg en tanke, jeg anser som værende min sidste tanke... undskyld.
jeg ser mørke farver og ser kun en blødrød sky for mit indre, da jeg rammer jorden og trækker vejret to gange.
jeg lever.
men med endnu et ar.
hvem sagde ødelagt og nedfældet?
hvem sagde dumhed og nul tolerance?

hvem sagde... hvorfor?

20100712

jeg håber du ved hvor meget du mestrer det.
det hele.
en to tre og så slår du til.
som en hammer mod et søm så det dunker i hele overetagen og smadre alt andet.
tak.
fordi du også kunne ødelægge denne dag.
hvornår siger dit jeg at mig sind har lov?

20100711

og du, kære varme, vrider mine hjerne og udhuler, skraber og graver ud.
hvornår kommer regnen, det friske vejr og den dejlige luft?
og hvornår kommer sætningerne, ordene og meningerne?
og jeg tror der findes langt mere og er og opdages langt mindre.
som den sødelige duft af tordenvejr og varme nætter.

20100710

som livet med tropenætter og varme døgn omringet af alverdens skønne mennesker indhylder af glæde og jordbær søde omgivelser.
alligevel venter i det dybsindige sind en stille bedende salme om hvornår regnen kommer frem igen.
bare lidt.

20100708

som værende høj på ord, sætninger og et pulserende sind der giver alt hvad hjertet indebærer.
og når jeg kigger i din retning ser jeg blot en pulserende røgsky og dig, indesluttet i et røghelvede der siger alt hvad du har i sinde.
din sjæl er sort og dine øjne prøver at lyve.
jeg tror på ord.
kærlighed.
omfavnelser
og den virkelig virkelighed.
og også farverne.
og hvem sagde at evigheden erstattes af intetheden og at intetheden har alt hvad evigheden ejer og tilegner sig?
og som jeg står der og stirrer ud af vinduet uden helt at være til... 
som en misforstået, indforstået og misfarvet intethed.
når du ser ud af mørket og føler at intetheden har indesluttet dit sind og alt omkring dig prøver at fortælle at nu begynder farverne, - snart igen.