20110428
20110425
20110424
20110418
blomsterne tegner sig på dine velproportionerede lår
de slanger sig og danner mønstre
de fortæller historier og skriger af ømhed
de siger med en blødsøden stemme at
du lever
kantede buede og ovale
sensommer, siger de
forårsfornemmelser, betror du
de formerer sig danner nyt liv blomsterne dér
på dine lår
op ad det bløde hen af det kantede og ind der
hvor intet og alt gemmer sig
alt sammen blot på grund af syv og et halvt minut
alt sammen blot fordi du blev forført af det grønne
farverne og blot fordi du bliver høj af solen,
siger du
og der går du over grusset - barfodet
uden hæmninger stille i dit sind og midt i virkeligheden selv
der går du med trofast følgesvend brusende i dit livlige
hjerte
blodig af solnedgangens døsige puls
farverig af dagens tangenter der sirligt slanger sig op
hen og over
dit jeg
og selv siger du,
har du altid elsket blomsternes levende atmosfære
misundet deres overdådige
liv
de slanger sig og danner mønstre
de fortæller historier og skriger af ømhed
de siger med en blødsøden stemme at
du lever
kantede buede og ovale
sensommer, siger de
forårsfornemmelser, betror du
de formerer sig danner nyt liv blomsterne dér
på dine lår
op ad det bløde hen af det kantede og ind der
hvor intet og alt gemmer sig
alt sammen blot på grund af syv og et halvt minut
alt sammen blot fordi du blev forført af det grønne
farverne og blot fordi du bliver høj af solen,
siger du
og der går du over grusset - barfodet
uden hæmninger stille i dit sind og midt i virkeligheden selv
der går du med trofast følgesvend brusende i dit livlige
hjerte
blodig af solnedgangens døsige puls
farverig af dagens tangenter der sirligt slanger sig op
hen og over
dit jeg
og selv siger du,
har du altid elsket blomsternes levende atmosfære
misundet deres overdådige
liv
og helt oppe på øverste etage
helt der oppe
ind af det lille tagvindue
over de elskende på syvende sal
under mågernes hvide tilintetgørelser
og helt der inde under over og dér
ved siden af rigmandsønnen uden social sikkerhed
skråt over og til højre for den utro arbejderkvinde
der inde og der ovre
og helt oppe på øverste etage
helt der oppe
ind af det lille tagvindue
over de elskende på syvende sal
under mågernes hvide tilintetgørelser
og helt der inde under over og dér
ved siden af rigmandsønnen uden social sikkerhed
skråt over og til højre for den utro arbejderkvinde
der inde og der ovre
og helt oppe på øverste etage
20110412
20110405
20110404
20110403
jordbærtoppe i en hvid vindueskarm;
muligvis et tomt billede men en fyldig illusion
et stille minde og en røbende sjæledans
sommerdage er langt fra det bedste sagde du altid
men alligevel var det i varmen du fandt på
uddelte af din fantasi og sammenspillede ord
at jeg ikke forstod dig dengang betød langt fra at jeg ikke så op til dig
at mine fingre aldrig flettede den struktur du havde ønsket betød ikke at jeg ikke ville det
men når det virkelig regner giver det alligevel mening til sidst
det sagde du altid og så smilede du på den der skæve måde
og vi havde vel fem dage sammen som alligevel føltes som så meget mere
et for hver dag, sagde du og så tegnede du hvad du tænkte
at jeg ikke tegnede med betød ikke at jeg ikke følte hvad du illustrerede
at jeg vente ryggen til de gange du prøvede at komme mig nær betød
måske
så meget sagt
men da vi sammen spiste det sidste jordbær og du placerede toppen i vindueskarmen
den hvide vindueskarm vel og mærke
da begyndte det at regne udenfor
som jeg altid har sagt, sagde du og fremtryllede det skæve smil
så er sommerdage langt fra altid de bedste
at du så pakkede din taske og lod mig tilbage med de fem toppe og den hvide vindueskarm
det betød måske noget
men at jeg ikke fulgte med eller kontaktede dig betød ikke at jeg ikke
i sidste ende
vidste hvad du mente
jordbærtoppe i en hvid vindueskarm - det sagde du aldrig
og inderste ved jeg også at det ikke var det
og langt fra
det du
mente
muligvis et tomt billede men en fyldig illusion
et stille minde og en røbende sjæledans
sommerdage er langt fra det bedste sagde du altid
men alligevel var det i varmen du fandt på
uddelte af din fantasi og sammenspillede ord
at jeg ikke forstod dig dengang betød langt fra at jeg ikke så op til dig
at mine fingre aldrig flettede den struktur du havde ønsket betød ikke at jeg ikke ville det
men når det virkelig regner giver det alligevel mening til sidst
det sagde du altid og så smilede du på den der skæve måde
og vi havde vel fem dage sammen som alligevel føltes som så meget mere
et for hver dag, sagde du og så tegnede du hvad du tænkte
at jeg ikke tegnede med betød ikke at jeg ikke følte hvad du illustrerede
at jeg vente ryggen til de gange du prøvede at komme mig nær betød
måske
så meget sagt
men da vi sammen spiste det sidste jordbær og du placerede toppen i vindueskarmen
den hvide vindueskarm vel og mærke
da begyndte det at regne udenfor
som jeg altid har sagt, sagde du og fremtryllede det skæve smil
så er sommerdage langt fra altid de bedste
at du så pakkede din taske og lod mig tilbage med de fem toppe og den hvide vindueskarm
det betød måske noget
men at jeg ikke fulgte med eller kontaktede dig betød ikke at jeg ikke
i sidste ende
vidste hvad du mente
jordbærtoppe i en hvid vindueskarm - det sagde du aldrig
og inderste ved jeg også at det ikke var det
og langt fra
det du
mente
20110401
Abonner på:
Opslag (Atom)