dine læber former små kanoer i en oval buede evig-
hed
20110530
tudeprinsesse,
kaldte du mig altid og om jeg vidste hvad det betød dengang det ved jeg ikke men hvad jeg ved er at jeg græd et stykke mere da du gik for dine ord gjorde altid så ondt og trykkede mit sind helt fladt og lod mig vælte ned af trapperne på en måde der langt fra var fysisk og gav blå mærker men nok nærmere psykisk og gav kvaler helt ind i mit inderste indre
kaldte du mig altid og om jeg vidste hvad det betød dengang det ved jeg ikke men hvad jeg ved er at jeg græd et stykke mere da du gik for dine ord gjorde altid så ondt og trykkede mit sind helt fladt og lod mig vælte ned af trapperne på en måde der langt fra var fysisk og gav blå mærker men nok nærmere psykisk og gav kvaler helt ind i mit inderste indre
20110529
og var der en grund til du aldrig nævnte at du glædede dig til jeg blev ældre
at du aldrig nævnte at du glædede dig til at se mig i den hvide kjole på vej op af det lange gulv
at du ikke kunne vente til at se mig med en masse nyt liv i min favn
var der en grund?
vidste du hvad der ville ske?
vidste du at du ville blive revet væk fra mig...
vidste du hvad der ville ske?
vidste du at du ville blive revet væk fra mig...
uden du sagde det til
mig?
de utællelige gange vi har plukket blade fra det lyserøde
figentræ
de ovale ord der kom ud af din mund og de noder du altid
betrådte
alle de spindelvæv vi gik igennem befængte os med og
alle de væv vi spændte der sammen os to
i skoven
de gange du har bedt mig lukke øjnene for dit køn
fortrænge at du var af det modsatte og havde hormonerne til at
trække
i mig
de gange jeg virkelig prøvede men ikke kun modstå
dig - det
alle de uvirkelige sandheder vi har oplevet
de langsommelige nætter under stjernehimler og nattefrost der krøb helt der
ind
de gange du har taget min hånd sagt at jeg aldrig må glemme at
huske
og de lyse sommermorgener hvor du hjalp mig med ordene spandt sætningerne sammen
og til sidst fik åbnet mine øjne
men også lukket dem igen
de gange du har sagt at virkeligheden aldrig var virkelig nok til dig
flettet anemoner og sommerkranse
og dengang du sagde vi ses
-
figentræ
de ovale ord der kom ud af din mund og de noder du altid
betrådte
alle de spindelvæv vi gik igennem befængte os med og
alle de væv vi spændte der sammen os to
i skoven
de gange du har bedt mig lukke øjnene for dit køn
fortrænge at du var af det modsatte og havde hormonerne til at
trække
i mig
de gange jeg virkelig prøvede men ikke kun modstå
dig - det
alle de uvirkelige sandheder vi har oplevet
de langsommelige nætter under stjernehimler og nattefrost der krøb helt der
ind
de gange du har taget min hånd sagt at jeg aldrig må glemme at
huske
og de lyse sommermorgener hvor du hjalp mig med ordene spandt sætningerne sammen
og til sidst fik åbnet mine øjne
men også lukket dem igen
de gange du har sagt at virkeligheden aldrig var virkelig nok til dig
flettet anemoner og sommerkranse
og dengang du sagde vi ses
-
20110523
20110522
20110516
og selvom det langt fra og aldrig rigtig nogensinde har givet mening
så
siger du stadig
og hver aften klokken elleve minutter over nitten
at
du ser dit eget spejlbillede der ovre på den anden side af bilernes hjertelighed
at dit spejlbillede findes der ovre hvor de små dyr holder lydløse fester
du siger at dit spejlbillede ses i rosen-busken over den afhuggede
stub
og som den aften hvor vi flettet ind i hinandens nærvær slentrede ved den åbne strand
hvor du blidt i mit øre hviskede til mig at fuglen der - det var en svale
jeg lod blot sandet oversvømme mine tæer og påvirke mine sanser i en retning af frihed
det betyder sommer, hviskede du igen
som kærlighed pakket ind og ned til mindste
og fineste
detalje
hvor du blidt i mit øre hviskede til mig at fuglen der - det var en svale
jeg lod blot sandet oversvømme mine tæer og påvirke mine sanser i en retning af frihed
det betyder sommer, hviskede du igen
som kærlighed pakket ind og ned til mindste
og fineste
detalje
20110509
og inderst inde og helt der ude på ydersiden og alt det der man plejer at sige når man ikke rigtig ved hvilke ord man skal bruge ja så tror jeg ikke det tæller overhovedet noget af det på noget tidspunkt nej det kan hoppe og løbe langt væk i alt det her forår der er kommet for at blive og videregive sommeren til os og selvom at det først skal overståes måske faktisk syv af dem så tror jeg alligevel på at det intet betyder i forhold til så meget andet og til så meget mere her - i verden
20110508
og du er indhylet i røg
du løber efter tågerne
danser i regnen
og venter
venter i op til flere sekunder
og så
slår du ned
danser som var du en lystig puls
lader dit hår hvirvle om din spinkle krop
og til sidst
til sidst lander du i en rede af dit eget selvindsvøbte
liv
godt tilfreds
og ovenud
elsket
du løber efter tågerne
danser i regnen
og venter
venter i op til flere sekunder
og så
slår du ned
danser som var du en lystig puls
lader dit hår hvirvle om din spinkle krop
og til sidst
til sidst lander du i en rede af dit eget selvindsvøbte
liv
godt tilfreds
og ovenud
elsket
20110501
Abonner på:
Opslag (Atom)