din spinkle hånd holder om tekruset jeg forærede dig til vinter
du ved,
dengang sneen faldt og vi duggede ruderne til
sammen
dit lange mørke hår fortæller om alle vores rejser
et strå for vores kys i de grønne omgivelser
et andet for da vi flettede fingre på savannen
dine læber berører blidt porcelæns kanten
den er hvid,
sandfarvet andre steder
du sagde du elskede blomster i alle former og afskygninger
det jeg fandt havde tre og et sirligt sprog
jeg tror du forstod at jeg elskede dig
har du set regnen,
spørger du
din stemme er ved at knække over men du redder den
du ved jeg nikker og har allerede fjernet blikket igen
du smiler,
det er maj måned og de siger du har tre uger endnu
men vi er enige om at de ikke taler sandt,
lægerne
20101227
20101226
jeg elsker dig helt ind i hjertet,
jeg kan spinde bobler af trohed
trille tårer af savn
male farver af kærlighed
sige hej
og spørge dig om du
imorgen
vil tage mit hoved i dit skød
stryge mit hår fra panden
og kysse mig på næsen
og jeg ved du vil sige at du elsker mig
og jeg vil nynne en melodi der siger dig at jeg vil dig,
altid
jeg kan spinde bobler af trohed
trille tårer af savn
male farver af kærlighed
sige hej
og spørge dig om du
imorgen
vil tage mit hoved i dit skød
stryge mit hår fra panden
og kysse mig på næsen
og jeg ved du vil sige at du elsker mig
og jeg vil nynne en melodi der siger dig at jeg vil dig,
altid
20101211
det var ikke da du tog min hånd og sagde at det hele nok skulle gå og at jeg ikke skulle græde
men det var da jeg tog dine hænder og klappede dem sammen og sagde dig at det nok skulle gå
at jeg tabte noget af mig selv
for jeg holdt jo ikke hvad jeg lovede dig...
det gik ikke
og dine hænder blev slappere og dit sind svagere
og jeg græd
selvom du sagde jeg ikke skulle
,
men det var da jeg tog dine hænder og klappede dem sammen og sagde dig at det nok skulle gå
at jeg tabte noget af mig selv
for jeg holdt jo ikke hvad jeg lovede dig...
det gik ikke
og dine hænder blev slappere og dit sind svagere
og jeg græd
selvom du sagde jeg ikke skulle
,
og det er på de tidspunkter i mit liv hvor jeg kommer til at sætte min situation i perspektiv og det hele pludselig falder sammen under storhed og magtesløshed
at glæde sig over et velformet hjerte på en gul lap i en given situation har pludselig ingen betydning når det hjerte man holdt allermest af går i stå og aldrig vil slå igen
at glæde sig over et velformet hjerte på en gul lap i en given situation har pludselig ingen betydning når det hjerte man holdt allermest af går i stå og aldrig vil slå igen
og det er din forsvinding fra overfladen der syvoghalvfjerds gange om året skaber de tårer der falder ned over mine kinder
men efter vedblivelse og standhaftighed tørrer jeg dem væk og minder mig selv om at selvom du ikke længere er synlig med livets briller er du stadig mere synlig i mit hjerte end du nogensinde har været det
,
men efter vedblivelse og standhaftighed tørrer jeg dem væk og minder mig selv om at selvom du ikke længere er synlig med livets briller er du stadig mere synlig i mit hjerte end du nogensinde har været det
,
20101209
20101208
20101207
20101205
20101202
og det smukke skal findes i det enkelte
i en exceptionel guitarsolo
i din ufejlbarlige stemme
i kyssene imellem kærlighed og ro
i et blad der blidt lander
i læber der skilles i en falset
i en udånding der giver liv til et hej
i et blik imellem fjender
i nat der bliver til dag
og det enkelte skal findes i det smukke
i en exceptionel guitarsolo
i din ufejlbarlige stemme
i kyssene imellem kærlighed og ro
i et blad der blidt lander
i læber der skilles i en falset
i en udånding der giver liv til et hej
i et blik imellem fjender
i nat der bliver til dag
og det enkelte skal findes i det smukke
men dine kys er varme
omsluttende
som en lun sommeraften
røde kronblade syrligt saft og røde kinder
som fregner på en blød run næse
kinder som æbler ferskner og blommer
det er som din mund der former elskede i mørket
i lyset og i balancen midt i mellem
det er som det ene tager over det andet
og alligevel beholder det ene overkrydset af det andet
det smager sødt men alligevel syrligt og pragmatisk på en og samme tid
og det føles som dug over mit bryst din varme ånde over min mave
det er dit hjerte
mod mit hjerte
os to
sammen
tætomslynget i en dans der aldrig stopper
omsluttende
som en lun sommeraften
røde kronblade syrligt saft og røde kinder
som fregner på en blød run næse
kinder som æbler ferskner og blommer
det er som din mund der former elskede i mørket
i lyset og i balancen midt i mellem
det er som det ene tager over det andet
og alligevel beholder det ene overkrydset af det andet
det smager sødt men alligevel syrligt og pragmatisk på en og samme tid
og det føles som dug over mit bryst din varme ånde over min mave
det er dit hjerte
mod mit hjerte
os to
sammen
tætomslynget i en dans der aldrig stopper
og jeg kan ikke længere finde det frem som jeg engang havde sidende først for
i stedet er der fyldt med ubrugelige sætninger, redskaber og ordstillinger
og om ganske få måneder
betyder det intet
længere
så har jeg et tal der fortæller mig hvad jeg er værd
og hvad det har kostet af
blod, sved og tårer
at ødelægge, nedbryde og nedlægge
dét
jeg før havde
...
er det tak man siger?
i stedet er der fyldt med ubrugelige sætninger, redskaber og ordstillinger
og om ganske få måneder
betyder det intet
længere
så har jeg et tal der fortæller mig hvad jeg er værd
og hvad det har kostet af
blod, sved og tårer
at ødelægge, nedbryde og nedlægge
dét
jeg før havde
...
er det tak man siger?
Abonner på:
Opslag (Atom)