20091226

KICKSTART!

Oh shit - hvilket kick - hvilket spark.
Hvem sagde whaaaaaaaaaat.
Jeg er da bare helt oppe og køre i dag - hvilken underlighed, hvilken finurlighed og om end ikke også en hvilken som helst uvant ting.
Men HVILKEN følelse.
HVEM GAV MIG SPEED IMORGES?XD
Det er jul, jeg har dejlige mennesker omkring mig, jeg er inspireret til op over begge ører - OG; ! Jeg har det godt.
Kan det egentlig blive ret meget bedre?
Næh - det tror jeg ikke. Men nu er det bare at nyde det, sidde i det, mærke det, føle det, og smage på det.
FØL den fantastiske følelse af at være oppe over skyerne. Dansende, svævende og alligevel på fast grund.
Udefinerbart, MEN alligevel så fyldestgørende.
TAK - hvem der så end GAV mig det dersens underlige opkvikkende og gladeligt pulver.

.. (jeg er bare mig, og jeg er måske.. l i d t oppe og køre)

20091223

stikpille

hvorfor gør det ondt
sådan en latterlig
og ubetydelig sætning
og endda en person
der intet betyder
overhovedet
men hvorfor
gør det så ondt?
..
hvilken underlighed
hvilken menneskelighed
hvilken.. uvirkelighed

idag

i dag hviler jeg i mig selv
som den fjer
jeg nu engang er
som et af de mange
fnug
der disse dage er dalet
og har dalet
ned fra himlen

20091220

jeggøs

gys igennem kroppen som tusinde nåle stak dig
som lyden af negle der risler ned af tavlen
i nydelse
og salte tårer der triller
danser
og føler sig hjemme
på dine kinder
mærkbare og salte
hvilken sandhed
.. luk den ud.

romrom

det gør mig ked af det
det gør mig trist
det gør mig til et underligt væsen
det gør mig til en mangelvare

.. hvor er du
når jeg har brug for dig
men på den anden side
hvem ville også have tid
tiden til at være der
24/7

jeg håber du har det godt
for det fortjener du

verdensomgivelsergørmigkedafdet

hvem fatter i det hele taget også noget?
..
ingen.
jeg gider ikke være glad og hoppe rundt om et fucking grantræ, når der alligevel intet er at fejre.
når du ikke er her. og heller ikke dig.
det hele kommer til at være facade på facade.
jeg brækker mig fanmer.
"jamen - du får gaver".
JA! og hurra for det - eller noget. ville sgu hellere smide dem tilbage igen og så få dig - levende - tilbage.
men det kan man ikke... åbenbart.

..
og ja, det ved jeg godt at man ikke kan.
men det gør mig bare så ked af det.

lykkevsulykke

især når sneen daler ned
tænker jeg på kærlighed
hvor er du mon min skat
i denne kolde julenat


Dejlig sang

Og dejlig juleferie
Og dejlig julefrokost igår
Og dejlig kæreste

Men alligevel.
Er jeg bange
Bange for at være glad
Og have det godt
For så
.. bliver jeg straffet
Er jeg bange for.

20091217

fjerfjerfjeeerrr

And she was always like a feather
never knew if she was falling or flying


.. hvilken følelse.

20091215

balmaske

åh hvilken falskhed
hvilken facadebelagt uvirkelighed
hvor er det grimt
så få dog den maske af

forhelvede

hvorfor gør du det mod dig selv?
hvorfor skal du sidde og påføre dig den smerte
ja
når du alligevel får lyst til at brække dig
rive indvoldene ud
og fortrænge
men det er jo rigtigt
men ad
ikke til at forholde sig til
overhovedet

kontro

at være kontroversiel
skønt ord

takkat

så tror man det
og så er det alligevel noget andet
det var da utroligt
hvem kan man have tillid til længere
overhovedet?

hvadsagdedu?

"Jeg sidder bare ude i farvene".
"Hvad vil du sige med det"?
"Ja. Det gør du jo ikke".
"Hvem siger jeg vil sidde i farverne"?
"Det vil alle normale mennesker da".
"Nå".
"Men du er jo heller ikke normal".
"Næh".
"Du er jo så kedelig og.. underlig".
"Kryptisk".
"Ja. Whatever. Kryp-te-tisk".
"Mh. Det kan vi godt sige".
"Ja. Jeg ved ikke om du hørte det - men det sagde jeg faktisk".
"Jeg er bare et menneske".
"Ha-ha. Det er vi alle da".
"Ja - med eller uden tilbehør".
"Tilbehør? Hvad fanden er der galt med dig? Vi er jo ikke en omgang julebuffeter".
"Nej. Det er det jeg siger - vi er mennesker".
"Med tilbehør? Hold kæft mand. Helle for remouladen".
"Tja.. ".
"Eller måske skulle jeg også tage laksen? Den farve plejer at stå godt til min hud".
"Jeg holder mig til mig".
"Jeg er ked af at sige det, men du er og bliver altså virkelig sær. Og underlig".
"Det er vel en fin ting at blive stemplet som".
"Øh? Hvilken tidsalder kommer du lige fra"?
"Jeg siger jo til dig.. vi er alle mennesker. Og jeg er bare mig".
"Jamen hvem fanden skulle du ellers være? Og hvem skulle jeg ellers være? Kirstine"?
"Nej. Men måske prøvede du på det".
"Hold kæft mand. Åh gud, gad vide hvordan man kan tage så meget skade? Det var da det mest underlige jeg længe har hørt".
"Det er egentlig også ret underligt. Synes jeg".
"Så det du siger er altså, at du er perfekt og vi andre er ikke os, men andre"?
"Nej. Det var ikke det jeg sagde... ".
"Hvad fanden er det så du prøver at spille så smart med? ÅH! At jeg gider tage den her diskussion med dig".
"Det var der ingen der sagde du skulle. Jeg sagde bare, at...".
"At du er dig - og så sagde jeg, at jeg da bare er mig - men så begyndte du at snakke om tilbehør - og så var det jeg tænkte - hvad fanden har det med mig og dig at gøre"?
"Abstraktion".
"Oh My God. Så tal dog dansk? Helt ærligt. Du spiller så smart og himler op med dine udenlandske ord hele tiden".
"At abstrahere er altså dansk, og..".
"Åh, så drop det dog. Hvordan - sig mig lige - kom vi så langt ud? Se! Nu regner det også"!
"Du sagde noget med nogle farver".
"Ja - jeg prøvede på at tale med dig på et niveau, jeg troede ville passe til dig. Men hey; se hvad vi fik ud af det? Ikke og en skid. Det er rigtig nok hvad de andre siger, der er noget sært ved dig".
"Ja. Det er der vel".
"Din måde at være på, at sige de der ting på, bare den der måde, du... ".
"Min attitude"?
"ÅH! Glem det. Du er så forfærdelig ikke-menneske-agtig, at du intet fatter når jeg taler til dig".
"Det er bare i orden. Vi kan jo ikke alle være menneskelige på samme plan".
"Se? Og du bliver ved. Ikke for noget, men jeg forstår altså godt du ikke rigtig har nogle venner".
"Hvem siger jeg ikke har det"?
"Det gør alle sgu da. Har du lukket dine ører eller hvad? Og hvad mine dine øjne - trænger du til briller"?
"Næh. Egentlig ikke, jeg har det fint med at være i det jeg er i".
"Åh. Jeg gider ikke mere. Du er så sær. Vi ses"!
"... og du er åbenbart bare et menneske. Med tilbehør op over begge ører. Men sådanne individer skal der jo også være plads til".

Åh, hvilken vidunderlig regn. Og hvilke forskelligeheder.

..

hvadsåhvis

Barndommes uskyldighed sætter spor i den voksne sandfærdighed.
Hvem siger du er færdig?
Slut? Og prut?
Og i hvert fald slet ikke finale.
Hvem siger at du er færdig - blot fordi du er nået det opskrevne reglements standpunkt.
Hvad nu hvis du havde godt af - ja, 7½ minut mere?
"Jeg tager det altså ud nu. Okay? Det står.. ja, 12 sekunder tilbage.
Hvad siger du? Nej - nej, men der stod jo på pakken, at... ".
Og hvad så hvis der stod 40 minutter + 30½ sekunder?
"Det er godt nok.. puh, al den varme.. ja, lidt blødt i kanterne. Tror du.. "?
Du er for dum.
".. nej, altså brunligt vil jeg sige".
Og hvad så hvis de sagde du var færdig. Og klar.
Og hvad så hvis de aldrig sagde du havde brug for en pause.
Og hvad så hvis de ikke så dine øjne.
Og hvad så hvis de anså tiden som en kilde til alting.
Og hvad så hvis de virkelig blot levede på deres intuitioner.
Åh. De forbandede intuitioner.
"Vil du smage? ... nej, jeg tror der er ost i køleskabet".
Og hvem sagde de havde lov?
Og hvem sagde de måtte?
Og hvem sagde egentlig at du ville?
"Hvadsigerdu? ... - nej, åh gud.. det smager lidt anderledes end det plejer, men ellers så.. jasåerdet.. godt nok".
Og hvad så hvis det var deres forholdsregler?
Og hvad så hvis de aldrig forklarede dig hvorfor de handlede som de gjorde.
Og hvad så hvis du ikke var som forventet - og som forudset?
Og hvad så hvis du ikke var som de andre - håndterlig og medgørlige?
Og hvad så ... ?
"... tja, - nej hvad siger du? Altså, kunne du ikke kommer her ned, det er træls.. åh! Jeg siger det er træls at stå her nede og råbe, når... åh, nej - men jeg kan godt finde osten frem".
Ja.. og hvad så, hvis alt skulle dækkes ind. Pakkes om og om rokeres.
Og hvad så hvis de aldrig lærte dig hvad det ville sige.
Og hvad så hvis de passede deres liv. Og du passede dit.
Og hvad så hvis du altid var som en flue på væggen.
Og hvad så hvis du aldrig var en del af det.
Men i stedet... en knækket brik, der ikke hørte til.
"Mmh.. jeg ved sgu ikke.. det er en smule tørt? Ja, ikke? Prøv og se kanterne - og skorben. Nej, ja... det er alligevel også synd - det kostede jo penge at lave. Og bage. Tja.. Jo, vi kan i hvert fald bare lige ligge det til side. Så ser vi tiden an.. ".
Og hvad så hvis du aldrig blev taget hånd om igen?
Og hvad så hvis de troede at deres ord gjorde godt.
Og hvad så hvis de troede at deres materialistisk goder gjorde godt.
Og hvad så hvis du sad med en menneskekrop der hungrede efter alt andet end det?
Ja - så var det sgu bare ærgerligt du.

For.. hvad nu hvis du var dem, og de var dig?

intethed

Hun var jo kun 7 år.
"Og hvad så"?
Altså, hun var jo kun 7 år, ikke.
"Ja. Og"?
Jeg mener.. 7 år, du ved fra man er 1 år, så tæller man 1,2,3..
"Jeg ved det. 7 år, 4+3".
Jeg kan ikke.. eller, jeg bryder mig ikke så meget om -
"Nå, men vi ses".

- tomhed -

.. om dig. Men ved du det? Jeg tror jeg er bange for dig.
Og. Hun var altså kun 7.
År.

20091214

letteste

Lad mig nu blot være den fjer som jeg gerne vil være..
åh så let og så ubetydelig
lad mig nu være det lille fnug
lille, ganske simpel og lige til
.. men allermest - let.

.

det er altid dejligt at blive trådt på når man ligger ned
altid dejligt at blive skubbet til når man i forvejen ihærdigt prøver at balancere
du ødelægger så meget for mig
og har allerede ødelagt så meget
når man virkelig prøver
at gøre alt..
så er der alligevel intet der er godt nok
tak, mor - tak fordi du har givet mig alle disse dejlige ar
åh jamen ja, dem skal man jo også leve med
men en tak, den skal du alligevel have
du har aldrig været voksen nok til at tage ansvaret
det er der ingen af jer der har
men tak alligevel.
nu har jeg da lært hvordan det ikke skal være
...

åh, den kontrol

hov, så kom det igen
misundelse over de andre der kan og vil og tør og må
jeg må også gerne
ja jeg må
det er der i hvert fald en der siger - inden i
bare lidt

20091213

matematrist

Og så var det at matematik kunne løbe sin vej i en vis fart -
JA TAK!

20091209

hvilkenrigtighed

Life is just what happens to you,
While your busy making other plans


.. and you're so right, John Lennon.
Dumme mennesker.

9. jul





.. imorgen har du fødselsdag.

20091208

appetit-ski

søde, rare, - ja dig
hvor bliver du af?
hvad laver du?
hvorfor gør du det mod mig?
og min krop..
hvornår kommer du igen?
og hvor er du rejst hen?
jeg mangler dig.
tænk?
noget, man har ønsket i så mange år
så lang tid - så mange måneder og uger
timer minutter og sekunder
af sit liv
at skulle forsvinde,
nu virkelig e r forsvundet på mystisk vis
uden at nogen form for handling er udøvet?
tænk at have udøvet, prøvet og hoppet helt til månen for at få det til at ske
- og så gør man intet - slipper tøjlerne og lader stå til
og så sker det
alligevel
.. men du hærger mig
og jeg vil ikke se sådan her ud
og selv når du ikke er her - er jeg utilfreds
du ødelægger min krop
så hey; du rare appetit.. hvor er du?
og ikke mindst; - hvornår kommer du igen?
.. på den rigtige måde.

20091206

letsomenleg

Let som fjer
Flyver jeg lettest
Igennem tilværelsen
Som et lille fnug
Et sødt komma
Der danser forbi
Smilende
Legende
Og observerende

20091203

athåbeogtro

In the arms of an Angel fly away from here
From this dark, cold hotel room
You're in the arms of an Angel; may you find some comfort her

.. jeg ved du har det godt

vejviser

som en lysende stjerne
som en uvirkelig tanke
du viser mig vej
i en svær tid
du er min klippe
mit holdepunkt
hvilken tak..

mormor

Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne flyve
Så ville jeg flyve, ja jeg ville
Op til dig - bare for en kort stund
Og så snakke - fortælle og nyde synet af dig
Og din stadige eksistens.
Jeg savner dig, mormor
Men du ved godt jeg tænker på dig - ikke?
Jeg håber du har det godt..

20091201

1. jul

Elsker er et stort ord
Og i dag er det den 1. december

Bla bla bla

Uforståelighed overfor tomhjernede individer
Måske hårdtnedslående og brutalt
Men hvor kan det virke langt ude..
Et menneske er et menneske
Og I bliver ikke bedre af at råbe højst
Hvil i dig selv
Forstå dog at verden ikke behøver at vide alt
Om dig
For anerkendelse
Anerkend dig selv først
Før du begynder på alt det andet
Pis

anerkendelsens skygger

Åh, og så lad mig dog komme væk
Væk fra jeres latterlige anerkendelses lege
Væk fra hoveder og øjne der lyser af egoisme
Hvilket syn
Og hvor er jeg lykkelig
Og heldig
Med virkelig personer
Der findes