20110830

ny blog;
http://mermaidrain.tumblr.com/
vi ses!
Hej blog,
Jeg har ikke skrevet her inde i over en måned - mest fordi dit tema og baggrundsbillede irriterer mig og minder mig om noget alt for rutine-træls-noget.
Derfor vil jeg gerne have nyt baggrundsbillede og begynde at skrive her inde igen - måske også så alle på facebook ikke bliver spammet konstant af mine underlige ord.
Måske jeg vil begynde og skrive til billeder, fundet i blogland - men i hvert fald skal jeg have et nyt baggrunsbillede inden jeg overhovedet kan bevæge mig ud i at lade min inspiration flyde her inde igen.
Vi ses snart.

20110728

som en ildrød ræv i en mørk og oplyst skov på
én
og samme tid
og sammen sover vi på toppe formet som bjerge af intethed
men det er vores tilstedeværelse der gør os levende
og æstetiske på vores egen helt
elegante
måde

20110726

tåreregn og hjertebegær fra øverste skuffe
og jeg har pakket den ind
helt
som du selv ville have gjort og ønsket
det
og jeg har pakket den ind i den fineste æske så den passer til dit sind og din mentalitet
og du,
jeg har pakket den ind i din yndlingsfarve og døbt den i mit sind
og du selv har gjort datid til nutid og ængsteligt men fint ladet livet sive
ind
så blev det uden noget omsvøb så
elegant
.... men ikke alle kan lukke af, hive spindet fra vævene og nedlægge hjertesind
ømhed og menneskelige omsorgs-
pubber
individer med varmt blod flydende i årene giver tårer væk på dage som
disse.
og med tanker så dyster
så ødelagte og langt fra det liv de egentlig florerer i
åbnes en port der blidt som med en
barnehånd
skal skubbes i og lades fæstne
og skal hans sind udsættes
besættes
og forklares
er det ubrugte noder
mørklagte nætter og
duggens alt ødelæggende omsvøb der sammen
mikset og
flettet ind
viser alt
og intet
og forklarer det hele
alt det der er
og langt fra
findes
han er koldblodig
sort som ubrugelige
blanke
sider
han er et menneske som alle os andre
med et hjerte som
ingen
overhovedet
og han er et menneske der ikke og aldrig har
været betrådt
ramt
og berørt
af de emotionelle sider af livet der virkelig sætter tråde til alt
levende
dine tanker inspirerer mig til det yderste
og selv du når ikke ved det så
observerer
jeg dig
og idag oplevede jeg en sætning sætte sig fast med en stemning omgivet af en intethed og alligevel en brugelighed på en sær og uvis måde jeg aldrig finder svar eller sandheder på
skøjter hen over livet uden at føle noget
den er så grøn og fin på en elegant måde at den alligevel i enderne spidserne og ikke mindst kanterne synger med en spids falset om de mørke sider af det helt kul-sorte
dit inderste overmaner dit yderste
på fineste
manér
og du er spundet så fint ind at intet siger dig noget
overhovedet

20110714

din intethed beviser min
virkelig-
hed
og det er som at vågne op til en grænseløshed af uvirkelighed sådan som det hele
trommer
der ude
af små fine dråber regn-
vand

20110713

tanker - der sætter andre tanker igang
og imens jeg skæver op i loftet flyver mine tanker som en svale over sin rede og mine tæer fryser fordi du har glemt at give mig tæppet på da du forlod mig og mit hjerte banker taktfast til rytmen af min puls og bassen du forlod mig med
blå himmel og vores nærværende tilstedeværelse
situationer så store i mit liv at jeg i mellem hver enkelt tåre har ønsket dig tilbage i mit liv ønsket dig tilbage til min side og ønsket dig tilbage med din tilstedeværelse dit nærvær og dit menneskelige sind, situationer så betydelige i mit liv at jeg imellem mine uvirkelige tanker har troet at du blot har været væk for en stund og du lige så snart jeg træder ind af jeres buede dør vil kalde på mig oppe fra trappen af og selvom jeg midt i forløbet med min sandfærdige skrøbelige stemme desperat har prøvet at trænge igennem har det været det imaginære der har overtaget og du kommer ned af trappen imens du smiler og blinker til mig som for at fortælle mig at jeg klarede det - at jeg klarede prøvelsen, situationer i mit liv og øjeblikke hvor jeg vågner fra det hele og opdager at det ikke er sådan det er og at det langt fra er dig og heller aldrig bliver dig der går der ved siden af mig på gaden at det ikke er dig og dine varme bløde hænder der befinder sig få meter foran mig men at det engang var dig i datid og aldrig igen bliver nutid, og situationer i mit liv hvor jeg tænker tilbage på de stunder vi havde hvor jeg glemte at sætte pris på det og de øjeblikke vi havde hvor jeg holdt af dig mere end noget andet menneske uden egentlig være i stand og menneske nok til at vide og indse det og de timer hvor du har lært mig og fortalt mig om egenskaber ved livet som jeg aldrig rigtig forstod dengang men nu finder plads til i mit sind, og situationer i mit liv hvor jeg tænker frem ad og ser for mig hvordan mit liv former sig og hvor jeg ønsker af hele mit hjerte at du kunne være til stede og opleve det hele sammen med mig - men mest af alt situationer i mit liv som nu hvor alt går så stærkt hvor tiden flyver hurtigere end nogen sinde før sidder jeg tilbage og håber ønsker og drømmer om din tilstedeværelse så jeg kunne dele alt med dig og fortælle dig hvor glad jeg er og hvor meget de mennesker der er omkring mig har gjort det muligt for mig at leve videre på trods af den vinternat du stille og roligt hårdt og brutalt lykkeligt og grænseløst blev taget fra mig...
situationer som nu hvor jeg virkelig savner dig.
og midt i ødelagte omgivelser lyser du alt op
tænder alt lys
håb
antænder enhver glæde i et hvert ødelagt menneske-
hjerte
bare billedet af situationen gør mig glad helt ind og ud
igen
bløde sindsstemninger og stødte samvittigheder
din underarm viser et sødt billede af din verden svøbt ind i sammenfiltrede drømme
og kun du
din sjæl
og dit hjerteblod
kender den egentlige farvrige
sandhed
og vores skygger siger alligevel alt
og intet
selvom alle
og ingen
prøver at bilde os uvejr og rørende sindsstemninger
ind
og igennem en tåget masse kaster jeg mig igennem intetheden og
hen
til dine alt indebærende sanseløse
tanker

20110607

og når du kaster med sand og jeg aldrig rigtig griber det
hele
og de gange solen skinner og strålerne farver mig mørk og dig
rød
og alle de dage hvor du virkelig føler dig levende og jeg
utilstrækkelig
da mødes vi på midten
binder tråde og
udveksler
og det er når dine arme krammer mit sind at jeg føler mig som det hele menneske jeg burde
være
og måske gør det ondt i min mave
nu
og muligvis bliver det værre
imorgen
men vigtigst ved jeg
at
det blot er en intethed
i en
evighed
og du er fin
lille pige
sådan som du bare står der
ser ud og
efterlader dit skrøbelige sind
og du er så elegant
lille pige
sådan som du fremtræder som virkelig
sandfærdig
og som det mindste sandkorn blandt de
største

20110606

at transformere tilsvøbede tanker til alt andet
læseligt
jeg blev altid fortalt at jeg ikke skulle bevæge mig ud i noget jeg ikke ville kunne styre på anden grund
men
hvad sagde de til dig?
og du kunne lige så godt sparke til mig
kaste mig hen af asfalten
grine af de små sten der fint ville fæstne sig til min hvide hud
du kunne lige så godt vende mig ryggen
sige at jeg intet betød længere
men
det er jo ikke det du vil
i det sind betyder jeg intet for dig
overhovedet
men det er jo så sjældent
men....
alligevel
men jeg tabte jo min faldskærm dengang jeg prøvede,
sidst
du sagde jeg godt kunne
at jeg bare skulle stole på mit inderste
men,
det snød mig...
du burde holde om mig som var jeg en lille
skrøbelig
porcelænsfigur
helt der ude i
intetheden
og når du ikke er hos mig
passer på mig
føler jeg mig ubrugelig
uvirkelig
og intet værd
overhovedet

20110604

det er blot en strøm af blomster der flyder
der
i overfladen af det vilde ocean
det er blot som dine tanker overøst af en overbemandet
uophørlighed
og det fine ved det fineste er ikke blot det fine
men det er det fineste ved det helt fine der helt
og aldeles
danner ramme
sætter spor
og evig tæthed
omkring noget så fint som det fineste af det
fine
og i hånden holder du et brændende lys
det ikke bare brænder
det lyser
omdanner den dunkle mørke intethed
til
en åbenlys virkelig-
hed
det er måden dine læber omslutter et hvert ord
måden hvorpå din tunge snørkler tvetydige sætninger
og
det fascinerende er især måden hvorved du
der
helt inde og indesluttet i dig selv
dit nærvær og dine selv-
producerede tankespind
danner ser observerer og
kreerer
nye sider
af et hvert og eneste omfattende 
ord
og sommerens hede arme har hæftet sig til min hud
gjort den sprød
svedig
og alt andet end
menneske-
lig
så fint som du fletter din fingre ind i min sammenhæng
danner billedlige rammer for dig
mig
og dit sande indre
og du har et nostalgisk indre
sjæle-
liv

20110530

dine læber former små kanoer i en oval buede evig-
hed
og dit bløde pulserende hjerte hviler blødt
trygt
og i sikkerhed i mit varme
skød
dine øjne afslører hvad du ville have sagt

frygt ikke at jeg ikke fik dine sidste tanker
med
og sammen tilførte vi hinanden energi
hjertelighed og sammen førte vi hinandens energi
til
om jeg kan håndtere din måde at begribe tilværelsen på
det
ved jeg ikke men
jeg cykler alligevel og griber dagen med hvis ikke to
så en
hånd
og de gange du har sat dig hos mig og lagt dit hjerte i mine hænder blidt bedt mig opbløde de relationer du ikke længere har kunnet håndtere og jeg blot har sagt ja men inderst inde nej
og på en eller anden måde er der noget grammatisk forkert ved din måde at
se
tudeprinsesse,
kaldte du mig altid og om jeg vidste hvad det betød dengang det ved jeg ikke men hvad jeg ved er at jeg græd et stykke mere da du gik for dine ord gjorde altid så ondt og trykkede mit sind helt fladt og lod mig vælte ned af trapperne på en måde der langt fra var fysisk og gav blå mærker men nok nærmere psykisk og gav kvaler helt ind i mit inderste indre

20110529

din inderlighed er så tydelig,
sagde han og dykkede ned i hendes
navle
sammenkrøllede lagener til-sodet af tyk cigaretrøg
kærlighed på dåse
og en verden af klam
fugtighedsklima  
og for mig er du et fint lille elegant
kronblad
og så er du skovlet til med
kliche
og det giver meget mere mening at skrive noget der giver
mening
for mange andre helt der inde end alt det der kun giver mening
der
- ude
ja jeg græd mig selv i søvn
og det er tilladt
i min verden
og var der en grund til du aldrig nævnte at du glædede dig til jeg blev ældre
at du aldrig nævnte at du glædede dig til at se mig i den hvide kjole på vej op af det lange gulv
at du ikke kunne vente til at se mig med en masse nyt liv i min favn
var der en grund?
vidste du hvad der ville ske?
vidste du at du ville blive revet væk fra mig...
uden du sagde det til
mig?
og jeg er stadig lille bitte helt her inde
og jeg har stadig brug for dig
og ja
jeg har stadig brug for dig lige så meget som jeg havde dengang
da
du forlod mig
himlen er så fin
ligetil og mørke-
grå
den lover regn og vi glæder
os
din nøgne hud sitrer i lyset af det bål vi sammen
os to
tændte
de utællelige gange vi har plukket blade fra det lyserøde
figentræ
de ovale ord der kom ud af din mund og de noder du altid
betrådte
alle de spindelvæv vi gik igennem befængte os med og
alle de væv vi spændte der sammen os to
i skoven
de gange du har bedt mig lukke øjnene for dit køn
fortrænge at du var af det modsatte og havde hormonerne til at
trække
i mig
de gange jeg virkelig prøvede men ikke kun modstå
dig - det
alle de uvirkelige sandheder vi har oplevet
de langsommelige nætter under stjernehimler og nattefrost der krøb helt der
ind
de gange du har taget min hånd sagt at jeg aldrig må glemme at
huske
og de lyse sommermorgener hvor du hjalp mig med ordene spandt sætningerne sammen
og til sidst fik åbnet mine øjne
men også lukket dem igen
de gange du har sagt at virkeligheden aldrig var virkelig nok til dig
flettet anemoner og sommerkranse
og dengang du sagde vi ses
-
du kalder det ødelæggelse
de andre siger samlebånd
jeg siger
følelser på snor
- men du har ingen nål
og inderst inde aner du ikke hvordan du
nogensinde
skulle bære dig
ad
og nogle steder er du så tydelig
så ligefrem
og foran mit indre
og andre steder forsvinder du
tåger svamper
og fordamper
og der foran os er alenlange veje
snoede
skævhjernede
og alligevel så fristende
tiltrækkende
så livsbefængte
overøst med begær i alle mulige
størrelser
og så tæt på hinanden er dine fine hænder
pulserende er dine åre
tæt omslynget af blodomløb
og så sitrende en fornemmelse af
ubærlighed
og så elegant
der på din egen lille plads
vipper du
sanser og begærer en virkelighed vi andre kun
drømmer
om
og heldigvis
og u-
heldigvis
har jeg vel i og for sig og på lange dybe
samtaler
og perlerækker af tanke
rækker
fundet
set og gendannet
opstået og forstået
mine svagheder
men i endnu større forstand og i alen lange dybsindige
grænseoverskridende
gøremål set
opfattet
og ind - opfattet
styrkerne
og så fint som det ser ud
der
under de grågrønne blade i forårsvejrets
slumrende tilstand
lige så utåleligt kan det agere