skrig

.. og jeg ville falde i armene på dig, lade mine tåre dryppe ned over din solbrændte hud, jeg ville fortælle dig, at du aldrig måtte tage så langt væk og være så længe væk, igen - og jeg ville vise dig, alt hvad jeg havde at vise dig - og jeg ville kramme mig ind til dig, føle mig varm og velkendt igen.
Jeg ville fortælle dig hvor meget jeg har savnet dig, og hvor ond og hvor trykkende den følelse, der har siddet dybt i mig, har været.
Jeg ville se dig dybt i øjnene og jeg ville tage dig i hænderne og fortælle dig alt hvad du ikke vidste. Jeg ville fortælle dig alt - alt hvad der var sket på det lange men også hurtige år.
Jeg ville gøre alt for dig. Jeg ville prøve at forstå..

Jeg v i l prøve at forstå.
Men sådan bliver det aldrig. Aldrig nogensinde.
For du kommer ikke tilbage. Aldrig mere. Og det ved jeg også godt.
Så nu må jeg stå her... tilbage, i den dør, hvor du plejede at vinke, her må jeg stå - og føle mig så større og mindre end jeg egentlig er.
Men jeg er tvunget til det.
Tvunget ud i livet.
Og det ved du godt, og det var din hensigt - selvom den var hård og utilgivelig.

Jeg savner dig...
Rigtig meget. Og det at du aldrig kommer tilbage, at jeg aldrig nogen sinde kan trykke dig i din hånd igen, at jeg aldrig kan mærke din dejlige bløde, varme og gamle hænder - det at jeg aldrig nogen sinde kommer til at mærke dine varme ord over mig, dit forstående ansigt og dine bedende øjnene... det kommer aldrig til at ske igen - fra dig.
Og det må jeg forstå... det må jeg vel.
Men hvor er det hårdt. Og hvor gør det allerhelvedes og fandens ondt.
Jeg skriger.
Under vandet.
Og prøver at gemme mig i mængden... gemme mig hos de, der er tilbage, som jeg holder af - og elsker. Men ingen var som dig.
Og ingen bliver nogensinde ligesom dig.

lilleprik

jeg er ked af det

jeresegenlillelegetøjsverden

åh.. lad dem dog lege.
de leger jo bare?
deres eget lille Hollywood.
værsågod og glæd jer til den dag
dagen hvor I falder
og øjne viser hvordan virkeligheden
viser tænder

tosiderafensag

kvalme
giv mig kontrol
tak!
og lad mig så gøre hvad jeg vil
og se hvor jeg kan hoppe
og fremtrylle mirakler
og gøre dig misundelig
og mig selv lykkelig
og bundulykkelig
på samme tid..

mh. what to choose.

...

Hej
hej
Er der noget galt? du ser lidt..
nej.
Jamen.. græder du ikke?
nej, jeg græder ikke.
Hvad er så..
det er ikke tårer.
Okay... for mig ligner det ellers bare
nej.
Okay, så må du undskylde at jeg..
jeg har altid fået at vide jeg ikke måtte græde
Hvorfor ikke det? jeg skulle da mene at det at slippe tøjlerne skulle være noget så sundt
jamen det må jeg ikke.
Hvorfor ikke, hvis jeg må have lov at spørge?
fordi.. det må jeg bare ikke.
Mh.. det synes jeg er en dum regel.
...
Hvad laver du egentlig her?
græder..
Jamen sagde du ikke lige at...
det er lige meget.
Ej, come on. Ærligtalt - hvad laver du så?
jeg venter bare..
På hvad?
jeg venter bare.. du ved, venter. her på bænken.
Jamen, når man sådan venter, så plejer man at vente på noget?
jeg er bare en slags pauseklovn..
Åh, nå sådan.
ja... 2. prioritet.
Op med hovedet, der er mange andre mennesker i den her verden.
ja. men jeg venter.. her på bænken.
Håb er der vel egentlig også nok af.. nå, jeg vil smutte
ja, og jeg venter bare.. og det vil jeg blive ved med...
Jamen øh.. god vente tid så
tak.. det skal nok vende en dag. tror jeg.. håber jeg.

grammy

jeg har
det er
som har været
og vil blive
kan ske
og kunne have været sket
skulle og skullet
have kunnet og ikke villet
men gjort
ha

skrivskrivvikrsvirks

jeg vil bare skrive
skriveskriveskrive
ord og tanker
kastet ned på papir
der giver mere
end meget
og mere
mening
lad mig skrive
lad mig flyve igennem hverdagen
lad mig have det godt
og lad det rede mig
lad det få mig væk
væk fra alt lortet
fra ubetydeligheden og frygten
lad ordene
billederne
dannelserne
og tankerne
få mig væk fra det hele
bare fra en stund
så
lad mig være mig
og mest af alt
lad mig skrive
lad mig leve af min drøm
min drøm
som aldrig kan blive taget fra mig

migræne

Lad nu være
Snigende og altædende på din vej
Lad mig nu bare være
Du trykker, maser og tager plads
Ødelægger og kreerer smerten
Smerten over øjet, i hovedet
Av
Gå væk.. migræne.

hvorheldigkanmanvære

And I want to wake up with the rain
Falling on a tin roof
While I'm safe there in your arms
So all I ask is for you
To come away with me in the night
Come away with me

Nøj hvor du bare betyder himmel,
måne og stjerner for mig
<3

dansdansdans

musikken fylder min hjerne
udfylder de tomme huller
hullerne der ellers gjorde så ondt
og lysten
lysten til at danse bobler
svimler rundt og vrimler
hvilken følelse
hvilken fantastisk hyperhed
lad mig danse
lad mig være mig
og lad mig få energien
kicket

blinkblink

"Se mig, jeg er bedre end dig".
"Hør mig, jeg er bedre end dig".
"Vær som mig, jeg er bedre end dig".

.. og en kreereret brækstråle står pludselig ud af halsen.
føj for den lede.

SURT OPSTØD!

For en gang skyld vil jeg lave et indlæg, der siger noget lige på - og ikke et, der skal analyserer, vendes og drejes.
(Jeg er nemlig ret hidsig lige nu)
Okay, here it goes;

HVAD fuck sker der med de fucking grimme uglehalskæder, folk reklamerer med over ALT på bloggene, her i blog-land.
Okay - så grim er den måske heller ikke, men det, der gør den grim (i mit hoved!) er at se, hvordan det skyder op som paddehatte, med folk, der gør det samme, det samme, det samme o g d e t samme.
Hvad er det, der sker?
For hver blog jeg sniger mig ind på, står der; "ORWW! SE - hvad j e g lige har købt. Den er så unik - og hvor er det bare et kup".
Så tag jer dog sammen, og indse at I har set ligeså mange andre her inde, der har skrevet det samme som jer.
Ja - undskyld, men sådan noget - dét er simpelthen til at brække sig over.
Og lige således er det til at brække sig over, hvordan folk konstant skal fortælle, hvor mange støvler de har, hvor mange jakker, (JEG KUNNE BLIVE VED) - og nå ja, så er det jo også brand nødvendigt, hvilket mærke de er fra, hvad de har kostet - og nå ja, lige så vigtigt er det også at kaste ud med deres inderste følelser som er så dybe såsom; at de mangler altså også bare de der par støvler, dem og - de de dersens!
ÅH!
Der er sgu da forhelvede børn i Afrika der ligger og dør på stribe, imens I sidder og er grådige overmennesker, og fylder jer med klamme tanker som I tror er rigtige, men inderst inde godt ved er noget så grimt som en stor og kæmpe fed illusion!
Ja - jeg er har vist fået et surt opstød.
Og ja, jeg vil gerne indrømme at jeg har siddet og gloet jeres blogge, og fundet tøjet meget fint og interessant.
Og ja, det er på en måde ret dobbeltmoralsk.
Men forskellen på os er vel nok bare, at jeg synes det er for latterligt og langt ude, at være så egocentreret og være så grådig et menneske.
Men hvad - måske lever jeg bare i en anden tidsalder - og måske forstår jeg jer bare slet ikke?
And what the hell.
Min mening er min mening, og jeres måde at gøre jeres ting på, - er jo jeres måde at gøre det på.
Jeg synes bare det er utroligt... og grimt, rigtig grimt, når man stiller det op ved siden af de lande, der ikke engang har råd til at købe nyt tøj hvert andet år.
Og så jer, der er så grådige, at I bare må have en trøje, nye sko, ny jakke eller hvad ved jeg - når der er gået mindre en få dage.
Hvordan er verden blevet sådan?
Så materialistisk at det gør ondt.
Hvor blev alle de andre goder af? Eller... hvor blev de af, der fandt de andre goder - som vigtige?

Suk.. Ja - meget stort og surt opstød. Jeg ved det.
Men sådan er jeg nu engang.

glædepåminvej

hvilket skønt menneske

.. du ved da godt vi alle vinder i lotte, hver morgen, når vi vågner - ikke?

smukkere bliver det ikke
fandtes der dog bare flere af sådanne humane racer

weird

en underlighed uden lige
en underlighed og uforståeligehed
men en lettelse
af endnu en letning
men hvordan?
og hvorledes?
.. kunne jeg have overset
og så det?
livet er livet
og livet er nu engang som livet nu er
ja

ord

ord er ikke bare ord
men ord er dejlige
de er skabende og revolutionerende
ord er udefinerbare
de er et stykke legetøj
der intet koster
hvilken skøn ting
hvilken ikke materialistisk ting
hvilken luksus

hallo?! såstopdog

lortefuckingpisogfuckihelvede
OG JEG KUNNE BLIVE VED
ÅH!
h v o r f o r må jeg ikke have det godt i længere tid
forhelvede og had på det
og den
der bestemmer det
skrid ud af mit liv
og lad mig så leve mit liv
lad mig føle glæden og lykken
ved de folk der er omkring mig
hvorfor skal det tages fra mig?
lige da jeg var begyndt at få det så godt igen
hvem? og hvorfor?
er det der gør det.. og hvorfor er det, det sker
vil du ikke nok lade være?
jeg havde det lige så godt.
:(

2009hop2010

Et nyt år er begyndt
et gammelt er tilbagelagt
ligesom de sidste
mange, og ret mange
efterhånden år
Nytår er spændende
det er nyt og det er.. mystisk
Lad mig blive ved med at svæve
svæve der ud af - føle og mærke
og lad mig blive ældre
og klogere
på mig
og dig
på mennesket
og dets natur
lad mig blive mere intens
og lad mit sind blive inspireret
og svulmende - dansende
i ord, tanker, sætninger
og sociale enheder
tak gamle år
for dejlige stunder
for udefinerbare stunder
og tak gamle år
for stunder der ikke var til at bære
for stunder, der gav ar
stunder, der gav dybe som små mærker
stunder, der har sat en prik og et minde
på min
egen
illustrerede livstegning
.. og hvor bliver den smuk
og individuelt
alt kan gøre os desillusioneret
men kun livsholdningen
indstillingen og synet
bestemmer
din og kun din egen
vej
tak - endnu engang
for år 2009
og tak for et begynde 2010..