20100830
og i min kalender står der at jeg skal sige at det forstår jeg godt. og i min kalender står der at jeg skal være ligesom jer. og i min kalender står der at jeg skal synes og mene det I siger for ikke at blive defineret som værende underlig. og i min kalender står der at livet er hvad I gør det til.
og.. der var en grund til jeg smed min kalender ud.
og.. der var en grund til jeg smed min kalender ud.
og du tager fejl når du kigger på hende med de der øjne der siger mere end blot et par ord og et kys. og du tager helt klart fejl når du tror at du bare kan trykke delete og holde den nede fire af fem gange for helt at udrydde. og du tager mere end fejl når du tror at livet er noget der blot tillægges en masse form og indhold fordi folk prøver at.. bilde dig noget ind.
men du har ret.. når du siger at du ikke føler en følelse af værdighed når du ser ud over klipperne og rammer solnedgangens sandhed. for du har ret når du siger du ikke føler at du hører til fordi folk omkring dig virker så komplicerede og grimme helt ind i sindet.
for du har ret.. når jeg siger til dig at det handler om at åbne øjnene og erkende en sandhed der er din og ingen andens, og du siger -
jeg må igang.
20100829
20100827
og den dag gik han alligevel den anden vej. han gik omvejen fordi han vidste at om lidt ville det alligevel blæse op og så havde det at gå den anden vej alligevel været som at skyde sig selv i foden. og selvom det mørke over hans hoved prøvede at sige ham at han ikke burde gå der der på græsset over plænen med de der helt tunge skridt; så gjorde han det alligevel. og om sig havde han sin store trøje og med sig havde han.. ingenting. for han var ingen ting havde nogen bildt ham ind og han var alt havde andre sagt. men hvem havde ret og hvem havde i det hele taget ret til at bestemme hvem han var og hvad han indebar? men han gik alligevel; tunge skridt og uden nogen form for følelse i hans tilstedeværelse - der over græsset som i takt med pulsen gav ham sanseberøringer fra et højere sted. hans øjne sagde lyn og mørke skyer og selvom han alligevel ikke var som de troede så tiltrak han det han vidste ventede ham.
...
og blomsterne åbnede sig langsomt efter lyset. vandet stod ned i stråler der ville kunne vælte et hvert menneskes tro på sandhed. og efter lyset og efter vandet; da kom braget.
og nogen siger at de ikke tror på at menneskets sind er med til at agere og udtrykke. og nogen siger at vind og vejr er det samme som hjerte og sjæl.
og nogen sagde da præsten talte og blomsterne væltede ind over den hvidbelagte kasse; at liv.. det er af skrøbeligt substans.
20100826
og jeg bruger de tre ord om dig fordi jeg ved du findes og er en del af mig ligesåvel og ledes jeg er en del af dig. og når jeg virkelig mærker efter så føler jeg stadig det samme og mere til for du er den du er og jeg er den jeg er og det at være det som vi tror vi er det gør at vi alligevel passer sammen og.. lever.
og jeg er vild med din stemme, din hæshed og måden hvor på du ryger op i en falset uden overhovedet at virke berørt.
dit sind er vildt; jeg ser op til dig.
.. men..
hvem er du?
og de nætter hvor jeg tænker over hvem du er hvor du lever og hvor i verden jeg kan finde dig, så.. finder jeg alligevel frem til at der måske er to sider af samme sag.
dit sind er vildt; jeg ser op til dig.
.. men..
hvem er du?
og de nætter hvor jeg tænker over hvem du er hvor du lever og hvor i verden jeg kan finde dig, så.. finder jeg alligevel frem til at der måske er to sider af samme sag.
20100825
og ingen ved om der virkelig findes en sandhed om den sandhed vi tror er sand i dag.
og ingen ved om sandheder engang hører op og ordet helt bliver fjernet fra retskrivningsordbogen.
for ingen ved.. hvad sandheden egentlig er.
sandhed er defineret ved mennesker der anses som værende kloge.
og sandhed... ansiges som værende - sandt.
og ingen ved om sandheder engang hører op og ordet helt bliver fjernet fra retskrivningsordbogen.
for ingen ved.. hvad sandheden egentlig er.
sandhed er defineret ved mennesker der anses som værende kloge.
og sandhed... ansiges som værende - sandt.
Og det er okay at være en ud af intet. Og det er okay at lade vinden hive fat. Og det er okay at slippe med fødderne. Og det er okay at lade tankerne lege med følelsen af at flyve med. Og det er okay at smile over intethed. Og det er okay at kaste sig ud. Og det er okay at føle en tomhed hvergang ensomhedens skygger viser sig. Og det er okay at være et menneske af sky og stråler. Og det er okay at tro på noget som andre ikke anser som værende langsigtsholdbart. Og det er okay at gå en omvej selvom de andre siger det virker ulogisk. Og det er okay at smile trods sindet der siger grålighed. Og det er okay at være den man er uden at give udtryk for det egentlige jeg. Og det er okay at sige ja selvom man egentlig mener nej. Og det er okay... at græde.
20100822
som når dine fingerspidser ikke kan, men vil.
og som når du virkelig lugter af øl fra et værtshus og ikke tør indse at.. indse.
og ja... som når du vælter ned af trappen til tonerne af det hårdeste sjælemusik, som når jeg siger til dig at jeg elsker dig ligemeget hvad, og som når du åbner øjnene og jeg ser du slet ikke er sådan; og at du for længst har været alt andet end det mørke, uvirkelige og fremkommelige, ja... som når jeg ser at jeg har været blind og ladet det mørke overskygge det lyse og min kærlighed til dit hjerte.
som når jeg i mit sind kommer til at blande min fortid ind i min nutid. og som når jeg virkelig blander dem, roterer dem og siger at nu,
.. nu ramler min fremtid.
men allermest og virkeligt. som når jeg føler følelsen af åbnede øjne, mit frie sind og dine bløde, drenge læber over mine. og som når du tørrer mine tårer væk i takt med min undskyldende stemme, og som når du siger at det hele er okay.
og at du godt forstår, og som når det du siger allerhelst er, at du vil dræbe min fortid.
men.. som når, som og når. jeg siger at det må du ikke... for jeg er en del af den, og den en del af mig, og jeg kan ikke, og den kan ikke leve, hvis ikke vi og jeg, den og det, er til stede.
og som når du bærer mig op af trappen til tonerne af den blideste Bon jovi stemme, og som når du ligger mig på min, din - vores, seng. og som når du lader din højre hånd bestemme til hvilken side mit hår skal ligge, og som når du virkelig viser, at du er min, jeg er din og som når du våger over mig indtil jeg falder i søvn.. og som når du virklig visker mig i mit venstre øre, at det bedste der er sket dig, det er mig. og som når jeg døsigt og halv sovende ryster utroende på hovedet og lader de sidste tårer rende videre. og... når du tager min hånd og lader din kærlighed strømme i mine åre og ramme mit hjerte. og som når jeg virkelig falder i søvn fordi jeg ved du er der, og altid vil være der, der.. hos mig, jeg i dine arme og mit hjerte tilhørende dit.
og som når du virkelig lugter af øl fra et værtshus og ikke tør indse at.. indse.
og ja... som når du vælter ned af trappen til tonerne af det hårdeste sjælemusik, som når jeg siger til dig at jeg elsker dig ligemeget hvad, og som når du åbner øjnene og jeg ser du slet ikke er sådan; og at du for længst har været alt andet end det mørke, uvirkelige og fremkommelige, ja... som når jeg ser at jeg har været blind og ladet det mørke overskygge det lyse og min kærlighed til dit hjerte.
som når jeg i mit sind kommer til at blande min fortid ind i min nutid. og som når jeg virkelig blander dem, roterer dem og siger at nu,
.. nu ramler min fremtid.
men allermest og virkeligt. som når jeg føler følelsen af åbnede øjne, mit frie sind og dine bløde, drenge læber over mine. og som når du tørrer mine tårer væk i takt med min undskyldende stemme, og som når du siger at det hele er okay.
og at du godt forstår, og som når det du siger allerhelst er, at du vil dræbe min fortid.
men.. som når, som og når. jeg siger at det må du ikke... for jeg er en del af den, og den en del af mig, og jeg kan ikke, og den kan ikke leve, hvis ikke vi og jeg, den og det, er til stede.
og som når du bærer mig op af trappen til tonerne af den blideste Bon jovi stemme, og som når du ligger mig på min, din - vores, seng. og som når du lader din højre hånd bestemme til hvilken side mit hår skal ligge, og som når du virkelig viser, at du er min, jeg er din og som når du våger over mig indtil jeg falder i søvn.. og som når du virklig visker mig i mit venstre øre, at det bedste der er sket dig, det er mig. og som når jeg døsigt og halv sovende ryster utroende på hovedet og lader de sidste tårer rende videre. og... når du tager min hånd og lader din kærlighed strømme i mine åre og ramme mit hjerte. og som når jeg virkelig falder i søvn fordi jeg ved du er der, og altid vil være der, der.. hos mig, jeg i dine arme og mit hjerte tilhørende dit.
som værende en del af en person der har været, var og er i blivende form, som en del af hårdhed, indædt tvivl og umenneskelige tanker. og alligevel også har den glæde at være i stand til at indeholde det smukke, skrøbeligheden og den så sigende kærlighed.
ikke underligt det nogle gange koger over, brænder og laver ætsende mærker.
i sindet.
ikke underligt det nogle gange koger over, brænder og laver ætsende mærker.
i sindet.
og bordet er hvidt og så klinisk at det skærer i øjnene. du elsker det, fordi det minder dig om noget der giver dig adrenalin kicks og hårrejsende minder i sindet. jeg.. ved ikke hvad jeg skal synes, men hvornår ved jeg også det. i de øjeblikke hvor det virkelig går op for mig, hvad jeg egentlig synes at mene, da er jeg høj eller langt væk på dine grimme ord og brudte løfter.
20100821
og det hele er så sigende og alligevel slet ikke så lige til.
som når solen strømmer ind af mine gennemsigtige ruder og som når de rammer mig dér, lige i hjertet.
og jeg bilder mig selv ind at jeg ved hvad dagen bringer, klæder mig forsvarligt på i mit sind, i mit hjerte og i mine øjne...
jeg er klar.
måske det hele bare handler om at.. smile?
som når solen strømmer ind af mine gennemsigtige ruder og som når de rammer mig dér, lige i hjertet.
og jeg bilder mig selv ind at jeg ved hvad dagen bringer, klæder mig forsvarligt på i mit sind, i mit hjerte og i mine øjne...
jeg er klar.
måske det hele bare handler om at.. smile?
20100820
20100819
og nu tror jeg at den vante følelse af at ramme en ny betrukket pude vil være det samme som at få iskoldt vand over en skoldhed krop en varm juli måned.
og jeg glæder mig.
glæder mig til den skrøbelige og samtidige fine lyd af mit hår der rammer pudens substans og mine øjenvippers kamp om at blinke om kap med dine læber.
du taler meget, og mest af alt taler du om ting der siger mig alt og intet; men alligevel tager jeg det til mig, sætter det ind og lader det få plads, for..
du er en del af mig.
og jeg kan godt lide dig.
som den der te.. der rummer så meget og giver lige så.
og jeg glæder mig.
glæder mig til den skrøbelige og samtidige fine lyd af mit hår der rammer pudens substans og mine øjenvippers kamp om at blinke om kap med dine læber.
du taler meget, og mest af alt taler du om ting der siger mig alt og intet; men alligevel tager jeg det til mig, sætter det ind og lader det få plads, for..
du er en del af mig.
og jeg kan godt lide dig.
som den der te.. der rummer så meget og giver lige så.
20100817
20100816
og du står i en tåget masse og prøver at bilde hele verden ind at du har det værst af os alle sammen
og ud af dine øjne synger alverdens klagesange der alligevel ikke tør se det eneste rigtige i øjnene
din sjæl
og dit sind
men hvem siger også du er i stand til det?
og når et menneske rækker hånden frem og prøver at føre dig over de skoldhede kul; da ryster du blot på dit hoved du tror skjuler alt.
men det vidende menneske ved og ser.
og det gør du også.
det handler om at turde.
og om bare at lade stå til.
og ud af dine øjne synger alverdens klagesange der alligevel ikke tør se det eneste rigtige i øjnene
din sjæl
og dit sind
men hvem siger også du er i stand til det?
og når et menneske rækker hånden frem og prøver at føre dig over de skoldhede kul; da ryster du blot på dit hoved du tror skjuler alt.
men det vidende menneske ved og ser.
og det gør du også.
det handler om at turde.
og om bare at lade stå til.
20100815
som når hjertet slår slag over i en galop der siger trav.
og som når stjernerne siger skud blandet med stilhed.
da himlen siger blålig i stedet for grålig, danner måneskud og synger hjertesange.
som en enevældig tosomhed inspireret af en uvirkelig åbenhed.
og som læber der mødes i et savn til tonerne af hjertelighed, skaber mere end blot trolighed og kreerer saglighed.
da lynlåsen går i stykker og hiver i superlativet af et tyndt stykke hud... og
,
river hul.
og som når stjernerne siger skud blandet med stilhed.
da himlen siger blålig i stedet for grålig, danner måneskud og synger hjertesange.
som en enevældig tosomhed inspireret af en uvirkelig åbenhed.
og som læber der mødes i et savn til tonerne af hjertelighed, skaber mere end blot trolighed og kreerer saglighed.
da lynlåsen går i stykker og hiver i superlativet af et tyndt stykke hud... og
,
river hul.
20100814
din latter minder mig om en søgende muldvarpe indsvøbet i lyden af de smukke regndråbers møde med mudderet i vejkanten på vej ind til skoven med alle bøgetræerne.
det er som om du slet ikke hænger sammen.. på den rigtige måde.
(ps. jeg har ikke lært hvad den rigtige måde er. men min fornemmelse siger mig at rigtig er det modsatte af forkert. og nogle siger at man må opleve forkert for at føle rigtig)
det er som om du slet ikke hænger sammen.. på den rigtige måde.
(ps. jeg har ikke lært hvad den rigtige måde er. men min fornemmelse siger mig at rigtig er det modsatte af forkert. og nogle siger at man må opleve forkert for at føle rigtig)
og vi lever for de der øjeblikke.
de giver kicks.
som når en cykelrytter når den højeste etape, når linedanseren overmaner sin perfektionisme og som når pigen med anoreksi har tabt et kilo..
det rammer, det får blodet i vores åre til at ånde lettet op og flyde hurtigere.
for en stund.
og ind til det næste rammer... da må vi leve med omgivelserne,
suge til os,
mærke med fingerspidserne
og sige stop..
sætte os for os selv og vride det ud.
for.. de må ikke blive følelsesløse.
det er det yderste der føler, mærker, opsuger, omdanner og lader os få det.
kicket.
22.56;
mand med forklæde og klam grill.
har de da heller ingen indhold længere?
.. og han sukker og tror det hele bliver bedre ved at brokke sig og ryste på hovedet. og de få ord der danner grobund for hans vrede, helt der inde, de er ikke nok. og slet ikke vidende og om end forklarende nok.
hvem bestemmer egentlig det - hvad?
mand med forklæde og klam grill.
har de da heller ingen indhold længere?
.. og han sukker og tror det hele bliver bedre ved at brokke sig og ryste på hovedet. og de få ord der danner grobund for hans vrede, helt der inde, de er ikke nok. og slet ikke vidende og om end forklarende nok.
hvem bestemmer egentlig det - hvad?
viden
de troede de vidste at vi andre ikke vidste hvad de vidste men vi ved at vi alle ikke ved hvad de fleste ved men da de anså at det vidende ikke altid er det som det indre egentlig ved så vidste de også at det de vidste og det de nu midt i tiden ved, er det de vidste om de vidende dengang de sagde at de vidste det - uden egentlig at vide det.
de troede de vidste at vi andre ikke vidste hvad de vidste men vi ved at vi alle ikke ved hvad de fleste ved men da de anså at det vidende ikke altid er det som det indre egentlig ved så vidste de også at det de vidste og det de nu midt i tiden ved, er det de vidste om de vidende dengang de sagde at de vidste det - uden egentlig at vide det.
20100812
og solen skinner, kaster sine stråler ned over dem og lader den blå himmel udfylde dagen.
hvilken dag det er, anes ikke - men det er også ligegyldigt. alt er ligegyldigt, alt anes ligegyldigt og alt virker lige således. om regnen daler eller lynene rammer - det rører dem ikke.
for solen skinner. og den rammer dem.
rammer deres kroppe. hendes lange ben og hans nøgne overkrop. de vrider sig. og helt der oppe fra virker det som den smukkeste leg. som når sommerfuglene leger tagfat og regnens dråber rammer uskyldige læber. som når alt virker som intethed og alligevel udtrykker alt på den mest udefinerbare måde.
hendes udslåede hår der når længere end den længste å, hans hænder der blidt berører hende og den kærlighed. kærligheden der stråler ud af dem. og om kap med solen danner de en atmosfære. en luftart og en virkelighed.
ja... for solen skinner. og de vrider sig. ikke som de vilde hanløver eller en hyæne på jagt. men som.. de mest skrøbelige kanter, små siv og grønne græsstrå. og hendes læber der omslutter hans bare kind og hans muskuløse ben der trykker dem dybere sammen.
og solens stråler blander sig. de hvirvler rundt i luften og de danser. rammer øjeblikket og sanserne.
og de vrider sig. i dansen. i legen.
og i deres virkelighed.
hvilken dag det er, anes ikke - men det er også ligegyldigt. alt er ligegyldigt, alt anes ligegyldigt og alt virker lige således. om regnen daler eller lynene rammer - det rører dem ikke.
for solen skinner. og den rammer dem.
rammer deres kroppe. hendes lange ben og hans nøgne overkrop. de vrider sig. og helt der oppe fra virker det som den smukkeste leg. som når sommerfuglene leger tagfat og regnens dråber rammer uskyldige læber. som når alt virker som intethed og alligevel udtrykker alt på den mest udefinerbare måde.
hendes udslåede hår der når længere end den længste å, hans hænder der blidt berører hende og den kærlighed. kærligheden der stråler ud af dem. og om kap med solen danner de en atmosfære. en luftart og en virkelighed.
ja... for solen skinner. og de vrider sig. ikke som de vilde hanløver eller en hyæne på jagt. men som.. de mest skrøbelige kanter, små siv og grønne græsstrå. og hendes læber der omslutter hans bare kind og hans muskuløse ben der trykker dem dybere sammen.
og solens stråler blander sig. de hvirvler rundt i luften og de danser. rammer øjeblikket og sanserne.
og de vrider sig. i dansen. i legen.
og i deres virkelighed.
20100811
det er den der følelse af...
godhed.
men ordet er ikke tæt nok.
det er som er det hullet og ubrugligt.
det er en virkelighed der siger mere end og - og men.
som en virkelighedsfølelse af bruglighed og sanselighed
ud over kanten..
helt der ud over hvor det hele bruser og samler sig.
bare i et split sekund.
godhed.
men ordet er ikke tæt nok.
det er som er det hullet og ubrugligt.
det er en virkelighed der siger mere end og - og men.
som en virkelighedsfølelse af bruglighed og sanselighed
ud over kanten..
helt der ud over hvor det hele bruser og samler sig.
bare i et split sekund.
20100802
Abonner på:
Opslag (Atom)