20100218

filosofistisk

haha, du synes nok det er sjovt, hvad?
men det synes jeg ikke...
er du klar over hvor mange ting du forhindrer mig i?
hvorfor skal jeg have det sådan?
hvad får du ud af det?
af at sidde der inde.. og bestemme.
i mit sind.
.. det gør altså ondt på mig, det gør.
er du klar over det?
det tror jeg ikke...
måske du har en indre mission? som jeg bare ikke er klar over.
får jeg svar engang? vil du tillade det?
.. og bliver jeg engang fri?
sådan helt?
ja.. fri for dig.
og fyldt med glæde og længsel.
gør jeg?
eller måske er du bare en del af mig, fordi du har bestemt og sådan er det bare.
men synes du det er fair?
jeg synes det gør ondt.. der inde, du ved. det er som om du trykker på mig, konstant. nogle gange lader du mig komme op til overfladen og trække luft. åh, du aner ikke hvor skønt det er. hvor fyldest gørende det er. og hvor glad jeg bliver.
det plejer at holde i nogle timer.. og hvis jeg er heldig, ikke? så holder det et par dage.
men så er jeg også heldig.
hvorfor vil du ikke lade mig leve livet, som alle andre mennesker?
fordi jeg så ville have noget andet at brokke mig over?
men forstår du... det her er jo.. ikke til at holde ud.
eller jo.. selvfølgelig kan jeg leve for det, og jeg er også sund og rask og har nogle dejlige omgivelser... men... du trykker på mig.
og lader mig ikke gøre, som de andre kan og tør og vil.
det kan jeg ikke. det må jeg ikke. ... det tør jeg ikke.
kommer jeg nogensinde til det?
at turde det?
at tænke anderledes... at turde tænke anderledes?
måske.. engang.
det tror jeg aldrig du vil svare mig på.
i hvert fald ikke direkte...
du synes måske det gør mig stærk? stærkere end jeg var i forvejen?
jeg var vel for svag... men ser du.. det der gør mig stærkere, altså, det der løfter mig fra det svage, som jeg egentlig troede var det stærke, det gør ondt og ødelægger i split sekundet og i minutterne, timerne, dagene, ugerne og månederne efter.
ser du.. det forfølger mig.
ja, du har nok ret.. jeg bliver stærkere af det.
men hvad med alt den anden smerte den påfører mig?
er det virkelig livet?
hvis ja.. så er det ganske enkelt spændende. og interessant.
og uretfærdigt.
men hvem sagde retfærdighed er lig virkelighed?
og hvem sagde virkelighed er virkelighed for dig, ligesåledes som det er for mig?
det er der ingen der siger..
og hvad jeg siger, er hvad jeg mener, føler og tænker, ud fra hvad jeg har oplevet, set hørt og erfaret.
og alt det andet... det er ikke mit sind - men jeg vil gerne forstå det alligevel.
hvis jeg kan.
engang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar