Alle de dage du har siddet og talt,

skrevet, erindreret og ikke mindst tænkt på hvad du troede var rigtigt men som du senere hen fordi andre fortalte dig noget andet fandt ud af var helt forkert.
Alle de streger du havde sat og alle de minder du havde fået besat, for ikke at nævne alle de sorte farveblyanter du havde brugt op fordi du troede det var rigtigt at tegne fanden på væggen når nu du alligevel skulle sidde der altid og for evigt.
Alle kan tage fejl og ligesåledes som du tog fejl knækkede skallen også og lod dig hoppe ud som det mærkværdige menneske du nu engang var blevet til.