Det er os tætomslynget på en varm sommeraften
Regnen står ned i lårtykke stråler men vi bliver stående og lader os gennembløde

Din højre hånd over min lænd
Din venstre arm holder et solidt greb om min talje

Mine mørke øjne rammer dine de lyse og de siger tusinde år

Det er som brikkerne samles da dine læber rør mine

Og det er som regnen tager ekstra fat i de få sekunder du får mig til at svæve

Dit lyse hår klistrer til dit charmerende ansigt
Jeg er fyldt med intethed og alligevel alting

Vi er stadig tætomslynget og vi nyder det

Som to forelskede sjæle der flyver af de rene erkendelses veje

Helt ind til knoglerne og ud igen...