I dag drak jeg mælk og lod mine tanker flyde imens hans arme lod sig hvile tungt men rart om min talje og skulder. I dag lod jeg ikke den store blå kasse med hjul føre mig der ind hvor jeg i mine vanedannede tanker plejer at være. I dag lod jeg den køre videre og jeg tillod mig at være i hans favn og hans tanker i blot få minutter mere end hvad plejer siger er rigtigt. I dag mærkede jeg hvor dejligt det er at trække vejret og hvor grønt det du siger er. I dag mærkede jeg hvad der vil sige at holde tilbage og vise sjælen at noget er rigtigt selvom det føles så forkert som farven sort. I dag lod jeg min bevidsthed føre mig tilbage til dengang hvor alt var leg og sandkagerne var demokratiets styre.
I dag lod jeg mig være mig og jeg lod dig være dig på en helt anden måde end fuglene plejer at synge. I dag lod jeg ikke lade være ordet men i stedet realitet være sandhed.
Og hvem sagde egentlig det var forkert?