Det kan også gøre ondt.

Katten spinder og løber let og elegant overfor rødt, imens sidder du på din aftenvarme altan og læser de sidste sider i det magasin du gav 42,50 ,- for ovre i kiosken. Da du betalte med dine beskidte mønter, tænkte du på, om der overhovedet var noget, der var noget værd længere? Men da hun så smilede til dig, der bag den grågrønne kasse, så var det alligevel som om du skulle leve, bare et par dage eller år endnu. Da du tolerant ventede på at den vante mand skulle lyse grønt og ikke rødt, lagde du mærke til fuglene, der kvidrerede som var de stået op på ny. Og da manden lyste grønt, gik du nonchalant over gængerne, de hvide striber, og tænkte på en identitet som fugl. Da du sparkede til den kantende sten og samtidig mærkede hvordan det fine sand smøg sig om dine tæer, da mindede det dig pludselig om dengang, med hende, da I rejste og hun sagde at du var blevet solbrændt, der på din runde næseryg. Du rystede med en sådan kraftighed på dit hoved, at det pludselig føltes som var du ved at vælte omkuld. Men alligevel gik du videre som var der intet hændt og troede fuldt og fast på, at det intet betød, også selvom fuglene skreg til dig og prøvede på at få dig til at indse noget helt andet. Da du låste dig ind og du blev blændet af aftensolen smilede du hurtigt, kastede dit magasin fra dig og gik ud i dit ny malede køkken, for at brygge dig en kande kaffe. Da duften overmanede dine smagsløg, var det som var du i den syvende himmel og alligevel, som du havde sagt til dig selv at det ikke skulle påvirke dig, gjorde det dig alligevel. Og da du satte dig ud, der på din altan og mærkede solens sidste stråler varme dig, havde du hende stadig i tankerne. Selv da du slog op på siderne, der plejede at gøre dig ophidset, var hun stadig at finde på din nethinde, omkranset af dine hænder og ikke mindst af lysten. Da du sukkede højlydt og tog en slurk af den ny bryggede kaffe var det som det hjalp på det hele, og helt hjalp det, da du så katten, som den var, let og elegant på vej over vejen, blive kørt ned, mast og ødelagt i en blodpøl... blot 50 meter fra dig.
Med en rystende mine satte du kaffekoppen ned, lukkede magasinet og rejste dig. Solen var gået ned nu.