kontrolmenneske

det kliniske hvide bord er din base, det er der du befinder dig bedst og det er der, de stærkeste tanker opnår eneret. selv da den mørkerøde kat kommer ind af døren reagerer du ikke men nipper blot til din kaffe, der har stået i op til flere døgn det samme sted, på den samme kantede underkop du engang fandt i den lokale genbrugsbutik. da den kynisk ser på dig med sine grønne øjne smiler du blidt og lader den gamle kaffe glide ned under din varme tunger, lader det sleske sig rundt om dine tænder for til sidst at lege diktator med det varme bæst, der til sidst skubber det ned i halsen på dig. katten går videre, spindende og med børster over ryggen. du lader dine hænder fæstne om bukketen med de lilla violer, ser hvordan langemand skubber en enkelt til side og hiver resten med sig. du inhalerer og vrænger på næsen, det lugter fælt. vreden vælder en kort stund op i dig og det ses i dine grågrønne øjne. pupillen udvider sig og du hiver ud efter pakken med smøgerne, temperaments fuldt river du den røde tråd af og en af de forgiftede stænger springer nærmest op i hænderne på dig. du tænder den med din rystende venstre hånd og kan endelig dufte det. du suger så kraftigt, at dine kinder synker mere ind, end de i forvejen gør i dit så spinkel ansigt. du former munden og laver tre røgringe, lige efter hinanden. din ryg brokker sig, så du læner dig bagover i stolen og ser samtidig hvorledes katten igen stirrer på dig. den er kommet ned ad trappen, helt uden du har hørt den og den er stadig fyldt med melankoli. du ryster på hovedet og inhalerer for femte gang, mærker hvorledes stadset fylder dine lunger og ligesåledes hvordan billeder danner sig i hovedet på dig. du ryster på venstre hånd igen, prøver at knuge den, men intet hjælper, og da den rødbrune kat bider dig i din højre leg er det ikke længere for sjov, og ej hellere nemt at tvinge vreden tilbage. du skoder smøgen, tager fat i den kridhvide vase hvor den ene viol stadig står ensomt tilbage. da glasset splintreres mod gulvet og spreder sig i tusinde stykker, ser du hvordan den lilla viol triller lige så elegant og uberørt over mod katten. dine øjne lyser, og da katten bider hovedet af vælter du tilbage, stirrende, men fyldt til randen... fandens.