den firkantede metalplade med det lignende ur, trækker jeg ud og ser det hele nøje an. den tiltrækker, river og siger; 
'ja, det må du gerne'.
og når min venstre fod planter sig solidt over den, slentrer den højre hurtigt med og snart er mine øjne fæstnet på den røde skive, der snart vil fortælle mig hvor jeg står.
lettet som var jeg en fjer, træder jeg ned, løfter den og stiller den fra mig og ser hvorledes min højre hånd har afsat sine svedplettede plamager i siden af den. jeg stiller mig med hænderne placeret nær min talje og ser ind i det underlige vindue, der fremkalder mig selv, mine øjne, mund og de forskellige ansigtstræk. 
der er jeg altså, og idag har jeg lov til at være til. og have en tilstand som værende et glad individ.