mine taster er hvide og fyldt med støv fra hverdagen. i revnerne imellem 'e' og 'r' sidder mine tanker, imellem mellemrumstasten og 'b' sidder mine spekulationer, alt imens mine uforklarelige hændelser og spørgsmål sidder ved shiftknappen.

det hele er en leg. men ikke som da man var lille og plukkede blomster fordi man troede det var det, det hele gik ud på. tværtimod som en leg der er uretfærdig og farlig at træde over tæerne.