20100508

det gør lidt ondt egentlig
og nogle gange når det virkelig er mørkt og jeg intet lys ser, bilder jeg mig selv ind at du ikke længere behøver mig. så bliver det endnu mørkere og følelsen af at falde bagover og ramle hovedet ned i et stengulv bliver pludselig en realitet. hvad jeg derefter husker er meget forskelligt. nogle gange drømmer jeg jeg tager livet af mig selv. kniven er rød og rebet er bare sort og bundet op i forskellige små knuder. andre gange er mine drømme helt anderledes. jeg sidder i en gul båd helt ude på vandet. det er en sø af en slags og rundt omkring svømmer grønne alger og små ænder. og selvom det hele virker så falskt og så evigtvarende, så står du der inde på bredden. men jeg har ingen årer og efter få minutter og et bedende råb vender du blot om og ryster på hovedet.
en enkelt gang har jeg drømt at du kysser mig på min næse, og at mit venstre næsebord derefter slipper en lilla sommerfugl ud.
men det er sjældent det sker. og der er også langt imellem de mørke tider. men de er der, og det er som om de prøver at tage livet af mig...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar