og bordet er hvidt og så klinisk at det skærer i øjnene. du elsker det, fordi det minder dig om noget der giver dig adrenalin kicks og hårrejsende minder i sindet. jeg.. ved ikke hvad jeg skal synes, men hvornår ved jeg også det. i de øjeblikke hvor det virkelig går op for mig, hvad jeg egentlig synes at mene, da er jeg høj eller langt væk på dine grimme ord og brudte løfter.