20100814

og vi lever for de der øjeblikke.
de giver kicks. 
som når en cykelrytter når den højeste etape, når linedanseren overmaner sin perfektionisme og som når pigen med anoreksi har tabt et kilo..
det rammer, det får blodet i vores åre til at ånde lettet op og flyde hurtigere.
for en stund.
og ind til det næste rammer... da må vi leve med omgivelserne,
suge til os,
mærke med fingerspidserne
og sige stop..
sætte os for os selv og vride det ud.
for.. de må ikke blive følelsesløse. 
det er det yderste der føler, mærker, opsuger, omdanner og lader os få det.
kicket. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar