som når dine fingerspidser ikke kan, men vil.
og som når du virkelig lugter af øl fra et værtshus og ikke tør indse at.. indse.
og ja... som når du vælter ned af trappen til tonerne af det hårdeste sjælemusik, som når jeg siger til dig at jeg elsker dig ligemeget hvad, og som når du åbner øjnene og jeg ser du slet ikke er sådan; og at du for længst har været alt andet end det mørke, uvirkelige og fremkommelige, ja... som når jeg ser at jeg har været blind og ladet det mørke overskygge det lyse og min kærlighed til dit hjerte.
som når jeg i mit sind kommer til at blande min fortid ind i min nutid. og som når jeg virkelig blander dem, roterer dem og siger at nu,
.. nu ramler min fremtid.
men allermest og virkeligt. som når jeg føler følelsen af åbnede øjne, mit frie sind og dine bløde, drenge læber over mine. og som når du tørrer mine tårer væk i takt med min undskyldende stemme, og som når du siger at det hele er okay.
og at du godt forstår, og som når det du siger allerhelst er, at du vil dræbe min fortid.
men.. som når, som og når. jeg siger at det må du ikke... for jeg er en del af den, og den en del af mig, og jeg kan ikke, og den kan ikke leve, hvis ikke vi og jeg, den og det, er til stede.
og som når du bærer mig op af trappen til tonerne af den blideste Bon jovi stemme, og som når du ligger mig på min, din - vores, seng. og som når du lader din højre hånd bestemme til hvilken side mit hår skal ligge, og som når du virkelig viser, at du er min, jeg er din og som når du våger over mig indtil jeg falder i søvn.. og som når du virklig visker mig i mit venstre øre, at det bedste der er sket dig, det er mig. og som når jeg døsigt og halv sovende ryster utroende på hovedet og lader de sidste tårer rende videre. og... når du tager min hånd og lader din kærlighed strømme i mine åre og ramme mit hjerte. og som når jeg virkelig falder i søvn fordi jeg ved du er der, og altid vil være der, der.. hos mig, jeg i dine arme og mit hjerte tilhørende dit.