og jeg tør ikke tænke på hvis blomsterne visner der ovre på den anden side af søen for hvor skal jeg så gå hen og plukke mine lilla anemoner - og hvor skal jeg holde i hånd med dig og sige at du godt ved hvad jeg tænker når du læner dig ud over kanten der ellers er noget så robust men hvem ved hvad der kan ske hvis du virkelig vil det dit sind siger dig og hvem siger at hvis er et godt ord når nu jeg ved at du er en del af det jeg vil dele mit liv og mine sanser med helt der ud hvor stjernerne ikke længere ses men kun det blålige af himlen findes og dig og du sidder og venter på mig og fortæller mig at jeg valgte rigtigt da jeg tog hans hånd og lod hans læber berøre mine og du nikker standhaftigt når jeg fortæller dig om mine planer i fremtiden om små mindre enheder og sandheder og en vilje der ikke stemmer i overens med de flestes men i hvert fald gør med hans.. og din.

og når jeg vender tilbage fra stjernes bo og jeg vinker farvel til dig og siger dig at jeg stadig savner dig men tit tænker på dig som en del af mig og mine omgivelser så siger du at jeg skal huske at leve fuldt ud som er det mit liv og ikke andres for du ved mere end nogen anden hvad der kan ske hvis ikke det udfyldes og du ved også at mine tanker er mine og helt min egne og det sætter du stor pris specielt fordi du ved at jeg er en del af dig og altid vil være det og inden jeg siger helt farvel og lander på broen sammen med ham jeg ved jeg elsker så siger du at den bedste beslutning du nogensinde har taget var dengang du valgte at give slip på mig og når jeg begynder at græde og du kan se mine tårer ikke passer til dit sind så forklarer du at jeg ikke må være ked af det for selvfølgelige elskede du mig og gør det stadig men du ved hvor godt han passer på mig og hvor godt vi kan passe på hinanden resten af livet.. og så vinker du igen og sender din moderlige blødhed mod mig og jeg føler pludselig at jeg lever mere end jeg nogensinde har gjort når jeg tager imod hans hjerte og gør det til en del af mit og så.. så slentrer vi ned af broen over til mine lilla anemoner og der holder vi i hånd og kysser og lover hinanden at vi vil hinanden mere end vi egentlig selv er klar over og så ser vi op på himlen og takker dig fordi du er som du er og fordi du gav os din velsignelse og fordi du holder hånden over os og fører tættere sammen end vi endnu ikke har været..

(jegsavnerdigmormorogtakkerdigstadig)