og lille er hun som sidder hun der i det grågrønne græs med en viol og leger med sine små plastikdukker alt imens regnen lige så fint drypper hendes lyse hår til og lader det krølle så yndefuldt imens ord som kær og lighed strømmer ind i hendes hoved og ud igen blot fordi hun er for lille til at forstå det og først senere vil anse hvad det egentlig vil sige at være slave af hjertet og de vibrationer det med tiden sender.