som en mørk sensommeraften hvor mørket har sænket sig i en sådan tone at selv de ny udklækkede myggelarver ikke kan finde hjem længere og da finder jeg dig flyvende i mørkets brillante realiteter som pænt pynter på naturens vægge højt oppe over de grøn kronede trætoppe der i en stille salsa svajer i takt med vindens pusten og overophede refleksioner der bestemmer hvilken vej du kan må og skal flyve og det er derfor jeg efter få skridt hen over engen mærker dine skiftende vingeslag fint berøre mit blødende hjerte
..