hendes hår er blødt som silke, mund og øjne flyder sammen i den samme hvide farve. hendes hjerte slår mange slag i minuttet og når hun trækker vejret er det som tom luft passerer lokalet. 

det er ok, har hun fået at vide. 

og de gange folk har spurgte til hendes hænder, har hun blot svaret med enstavelsesord og aldrig gjort brug af de sammenkneb, hun normal vis bruger. under overfladen. hendes hjerne kender ingen til og hendes tanker er hendes helt egne. når hun skriver er det som et ocean i kamp med vejrguderne, og når hun sætter det sidste punktum lukker hun aldrig hæftet, men lader det stå åbent; for tænk nu hvis der kom mere til. musikken er hendes sjæleven og aldrig har hun følt en forelskelse og det undrer mange. 

det er ok, har hun fået at vide. 

når hun åbner munden hører folk en gråspurv synge, hun nikker hver gang hun tror hun tager fejl og når hun slutter en sætning går hun videre. hun spørger aldrig. og hvis folk spørger hende, svarer hun og smiler. det er ikke fordi hun ikke tænker, men mere fordi hun observerer i høj tilstand. hendes sanseindtryk betyder mere end skrevne ord der siges at være kloge. og når hun sidder foran et vindue ser hun ikke naturen, men det der ligger bagved.

det ok, har hun fået at vide.

hendes sind er mærket for livet, og det har det været siden hun blev født. hvem hendes forældre er, ved ingen, men hun lever i sin egen lejlighed på mindre end tolv kvadratmeter. ingen lærte hende at læse, men en lærte hende at tænke. og når hun tænker så lever hun, det har hun engang sagt. hun ved ikke hvem de store tænkere er, men hun ved hvad verden går ud på og leder efter sandheden om mennesket. hun har ingen ører, det tror folk i hvert fald ikke. men bag hendes hår hviler de og de hører kun når de vil.

det ok, har hun fået at vide.

tre gange har hun været besvimet, hun selv siger det har været sansernes skyld. lægerne mener det er fordi hun ikke spiser. men hun tror ikke lægerne, for de siger kun det en bog har fortalt dem, eller citerer kun de ord et højtragende menneske har bildt dem ind er sandhed. og bag alt det ligger pengene. og dem tror hun ikke. hendes virkelighed er lig alle andres, mener hun selv. de fleste mener hun er en sær snegl, fordi hun ingen tillid har til de autoritære i samfundet. det er jo trods alt dem, der er de kloge, siger de. men hun vil dem ikke.

det er ok, har hun fået at vide.

de gange hun har startet en samtale kan tælles på en hånd, hendes verbale mundtøj er hendes værktøj og hun tror på livets reinkarnation. de fleste siger hun minder om en trold på euforisk stof. hun mener selv dagene giver nye ord, der sammen med indtrykkene er med til at give hende mere viden og sand erfaring. og når nogle spørger om hun ikke snart begynder at studere, er svaret blankt. nej. hun studerer selv, siger hun. pengene har hun fra poetisk oplæsning, det intellektuelle fra gadernes støv og det spindelvæv hun selv har kreeret. og når hun sætter sig i hjørnet imens andre maser for at komme op foran, og når hun sætter ord på i stedet for at råbe, og når hun ikke anses som et menneske fordi hun er den hun er, så..

er det ok, det har hun fået at vide.