og han tegner blade i alverdens farver
han lader dem hvirvle i luften og danne substans 
virvar og dans 
han farvelægger i usmagelig farver
men jeg elsker dem alligevel
ser på det som var det en lille fjer over en kæmpe bjergklippe
oplever det som var jeg den syv årige lille eksistens
overfor den årtusinde oplevelsesrige verden
og så læner jeg mig tilbage
der hvor han tegner dem
bladene
de hvirvler nu 
og jeg ryger længere tilbage i en indre konflikt
skal jeg skal jeg ikke
jeg har ikke selv svaret
det har regnen
og den trommer løs som en vild svirpende gren
bladene hvirvler ikke længere men falder
farverne blander sig og
jeg græder