jeg kan ikke lide dig,
kliché.

alt er kliché. manden der går over gaden og ikke hjælper den gamle dame, pigerne der snakker om slankehelvedet og arrene på armene, læreren der belærer eleverne om at man bliver hvad man arbejder for, alt er kliché, specielt når han tager hendes hånd og siger at hun er den eneste i verden for ham, og de gange pigen de tror der er så evig intellektuel siger at alt nok skal gå - at man skal igennem det hårde for at komme til det gode, og det er kliché indsnævrende når man tager det næste skridt og siger; det gør alle de andre også, det er grimt, gennemtæsket og alt for tydeligt når de siger, at vi i dag er materialistiske og lider af psykotiske tanker, mindreværdskomplekser og ødelagte barndomme.
det er en kliché.
det er slidt, som en gammel støvle , det er ødelagt i en overvældende storm af grusomheder, det er sagt for tit og nævnt og bearbejdet i sindet for lidt.