og det er sekundet hun falder i dyb søvn med hovedet på den lyse hovedpude, håret flydende ud over alle kanter og det bankende hjerte under det tynde lagen, at du kysser hende på næsen, hvisker hende i øret at hun minder dig om dit bedste barndomsminde.
du ved hun ikke hører med hovedet, men med noget der husker og skaber langt mere; med hjertet.
i det sekund du har sagt det for anden gang ser du hende smile og mærker under din hånd, hvordan hendes hjerte danner et blidt ekstra slag til ære for dig... og din tilstedeværelse.