jordbærtoppe i en hvid vindueskarm;
muligvis et tomt billede men en fyldig illusion
et stille minde og en røbende sjæledans
sommerdage er langt fra det bedste sagde du altid
men alligevel var det i varmen du fandt på
uddelte af din fantasi og sammenspillede ord
at jeg ikke forstod dig dengang betød langt fra at jeg ikke så op til dig
at mine fingre aldrig flettede den struktur du havde ønsket betød ikke at jeg ikke ville det
men når det virkelig regner giver det alligevel mening til sidst
det sagde du altid og så smilede du på den der skæve måde
og vi havde vel fem dage sammen som alligevel føltes som så meget mere
et for hver dag, sagde du og så tegnede du hvad du tænkte
at jeg ikke tegnede med betød ikke at jeg ikke følte hvad du illustrerede
at jeg vente ryggen til de gange du prøvede at komme mig nær betød
måske
så meget sagt
men da vi sammen spiste det sidste jordbær og du placerede toppen i vindueskarmen
den hvide vindueskarm vel og mærke
da begyndte det at regne udenfor
som jeg altid har sagt, sagde du og fremtryllede det skæve smil
så er sommerdage langt fra altid de bedste
at du så pakkede din taske og lod mig tilbage med de fem toppe og den hvide vindueskarm
det betød måske noget
men at jeg ikke fulgte med eller kontaktede dig betød ikke at jeg ikke
i sidste ende
vidste hvad du mente
jordbærtoppe i en hvid vindueskarm - det sagde du aldrig
og inderste ved jeg også at det ikke var det
og langt fra
det du
mente