20091215

hvadsåhvis

Barndommes uskyldighed sætter spor i den voksne sandfærdighed.
Hvem siger du er færdig?
Slut? Og prut?
Og i hvert fald slet ikke finale.
Hvem siger at du er færdig - blot fordi du er nået det opskrevne reglements standpunkt.
Hvad nu hvis du havde godt af - ja, 7½ minut mere?
"Jeg tager det altså ud nu. Okay? Det står.. ja, 12 sekunder tilbage.
Hvad siger du? Nej - nej, men der stod jo på pakken, at... ".
Og hvad så hvis der stod 40 minutter + 30½ sekunder?
"Det er godt nok.. puh, al den varme.. ja, lidt blødt i kanterne. Tror du.. "?
Du er for dum.
".. nej, altså brunligt vil jeg sige".
Og hvad så hvis de sagde du var færdig. Og klar.
Og hvad så hvis de aldrig sagde du havde brug for en pause.
Og hvad så hvis de ikke så dine øjne.
Og hvad så hvis de anså tiden som en kilde til alting.
Og hvad så hvis de virkelig blot levede på deres intuitioner.
Åh. De forbandede intuitioner.
"Vil du smage? ... nej, jeg tror der er ost i køleskabet".
Og hvem sagde de havde lov?
Og hvem sagde de måtte?
Og hvem sagde egentlig at du ville?
"Hvadsigerdu? ... - nej, åh gud.. det smager lidt anderledes end det plejer, men ellers så.. jasåerdet.. godt nok".
Og hvad så hvis det var deres forholdsregler?
Og hvad så hvis de aldrig forklarede dig hvorfor de handlede som de gjorde.
Og hvad så hvis du ikke var som forventet - og som forudset?
Og hvad så hvis du ikke var som de andre - håndterlig og medgørlige?
Og hvad så ... ?
"... tja, - nej hvad siger du? Altså, kunne du ikke kommer her ned, det er træls.. åh! Jeg siger det er træls at stå her nede og råbe, når... åh, nej - men jeg kan godt finde osten frem".
Ja.. og hvad så, hvis alt skulle dækkes ind. Pakkes om og om rokeres.
Og hvad så hvis de aldrig lærte dig hvad det ville sige.
Og hvad så hvis de passede deres liv. Og du passede dit.
Og hvad så hvis du altid var som en flue på væggen.
Og hvad så hvis du aldrig var en del af det.
Men i stedet... en knækket brik, der ikke hørte til.
"Mmh.. jeg ved sgu ikke.. det er en smule tørt? Ja, ikke? Prøv og se kanterne - og skorben. Nej, ja... det er alligevel også synd - det kostede jo penge at lave. Og bage. Tja.. Jo, vi kan i hvert fald bare lige ligge det til side. Så ser vi tiden an.. ".
Og hvad så hvis du aldrig blev taget hånd om igen?
Og hvad så hvis de troede at deres ord gjorde godt.
Og hvad så hvis de troede at deres materialistisk goder gjorde godt.
Og hvad så hvis du sad med en menneskekrop der hungrede efter alt andet end det?
Ja - så var det sgu bare ærgerligt du.

For.. hvad nu hvis du var dem, og de var dig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar