alt er så underligt stille på den tid af døgnet. men alligevel holder jeg af den tid mere end så meget andet. det er som giver verden endelig et tomrum kun uddelegeret til sjælen og dens dybsindige tanker, der ikke bare sige ja, men også nej og måske. det som at lytte til en intethed alligevel fyldt med en kæmpe helhed, der siger alt og intet på samme tid. det er en underlig følelse, men jeg spidser alligevel ører og lader mig opsluge og påvirke. det værste der kan ske, er en tekst der ikke giver mening. men giver den ikke mening for nogle, giver den mening for andre.