natpoesi
sen nat og jeg drikker the med lemon smag og efterlader jordbærene med den grønne top tilbage, der på det hvide stykke køkkenrulle, der ellers var beregnet til min thepose. men ting de ændrer sig lige så vel som tiden konstant skifter fortegn, og fortegn skifter forståelse. hvem ville nogensinde have forudset at min fletning strammer og vejret i dag har gjort den mere kruset end normalt, for ikke at nævne alle de små skyer der stadig danser hen over himlen. i hvert fald i mine øjne. jeg ved jo godt du er der oppe et sted, men alligevel tror jeg ikke, jeg vil indse det. men min the smager godt. og den hjælper ganske betydeligt på min hals, der har snøret sig ganske besynderligt sammen de sidste par dage. vejret snød mig, da det lovede mig varme og tryghed, der ude på terrassen med samfundsfagsafleveringen i mit skød. men alligevel snød den mig, på trods af jeg følte mig veltilpas i momentet. sådan er det jo nogle gange, og vi lever jo stadig alligevel. om lidt er jeg færdig med mit sidste jordbær, men thekruset er stadig trekvart fyldt endnu. det bliver en god og lang nat med dit åndedræt ved siden af mine fingre, dansende hen over tastaturet for at finde vejene til min virkelighed. helt der inde..