når religions repetition tager overhånd... 
at atman er lig individet sjæl, og at individet fra dag til dag skaber karma i takt med dets knyttelse til verden, dets handlinger og dets dertilkommende konsekvenser, siger meget om det avidya vi alle lever i, i den evige illusion om hvorledes mennesket og verden udgår og vekselvirker, og ligesåledes pointerer det også, at ligeså langtid atman bliver ved med at skabe karma igennem sit begær og handlingsbeskæftelse, ligesåledes vil motoren i samsara blive ved med at køre og køre og køre og sådan vil atman blive ved med at genfødes, opgive mere karma og mørklægge endnu flere briller; dog sker det nogle gange at mennesket indser at atman er lig brahman, det vil sige den store verdensjæl - at vi alle er en lille del i det store hele, og da dette indses stopper den uundgåelige motor i samsara og snart hopper individet let og elegant ud af avidya og den fremkommelige moksha skabes - mennesket har nu, ifølge hinduismen, opnået det ypperste og det højeste; frelsen!