fire grønne stilke i en grim kaffekop. han synes det er okay, men det synes den anden ikke. og det er derfor de slår. og når en af dem bløder så stopper de. ikke. så bliver de ved, og til sidst, når det ene øje falder ud og triller hen til de fire grønne stilke, så tager den anden kaffekoppen og drikker slatten. det er okay, det synes han i hvert fald. og så kaster han dem op i luften, de grønne stilke altså. og bagefter giver han kaffekoppen videre til ham den anden, og så smiler de begge.