men klokken er jo ikke særlig mange, sagde hun, da hun opdagede at han allerede havde pakket avisen og den skoldhede te væk. han havde blot svaret nej og nonchalant gjort mine til, at hun skulle flytte sig. det var underligt, det syntes hun. men hun var nu alligevel så vant til den underlige stemning, der var begyndt at fremkomme om aftenen. skal jeg hente din... begyndte hun, men han afbrød inden hun nåede at gøre sin sætning færdig, trak stolen ind så lyden af trækket trængte ind i hende, som var det den virkelig alvor. hvad var der sket? hun skuttede sig, da han travede forbi hende, smed avisen fra sig og lod sin størrelse 43 føre ham op ad trinene. du skal ikke forvente at jeg bare kommer løbende efter dig, mumlede hun - og jo, hun vidste godt han ikke hørte hende. men.. det var ligesom om hun bare blev lidt større, når hun blot prøvede. og det gjorde hun virkelig. i hvert fald når hun turde. klokken var kun halv elleve, men det var vel også okay. hun trak duen af spisebordet, pustede lysene ud og slukkede for radioen.